Skip to main content

Hvad skal detailvirksomheder gøre ved problemet med butikstyveri?

Butikstyveri er en konstant trussel mod detailhandlen, og det er en udfordring, der kun ser ud til at vokse. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der lige siden fjerde kvartal af 2021 observeret en markant opadgående tendens i antallet af rapporterede butikstyverier. Læs mere om, hvad detailvirksomheder kan gøre ved problemet her.

Udgivet

Antallet af butikstyverier i detailhandlen er fortsat stigende: Sådan kan du sikre dig

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der lige siden fjerde kvartal af 2021 observeret en markant opadgående tendens i antallet af rapporterede butikstyverier. Justeret for sæsonudsving er der rapporteret en stigning på 64% fra fjerde kvartal 2021 til andet kvartal 2023.

Hvis du ejer en detailvirksomhed, står du derfor overfor en reel trussel, der direkte kan påvirke, hvor rentabel din virksomhedsdrift er. Vi giver dig her et indblik i nogle af de tiltag, du kan implementere for at reducere risikoen bedst muligt.

Klik her for at se vores løsninger og services til detailvirksomheder.

Få installeret elektronisk varesikring ved ind- og udgange til butikken

Med elektronisk varesikring kan du effektivt reducere antallet af butikstyverier. Du kan med løsningen sikre dine varer med varesikringsmærkater, der i de tilfælde, hvor varen fjernes fra butikken uden at have været forbi kasselinjen og blive betalt først, vil aktivere en alarm.

Det giver mulighed for at dit personale, eller butiksvagten, hurtigt kan reagere på hændelsen og pågribe butikstyven. 

Synlige standere ved ind- og udgangspartierne i dine butik er derudover med til at vise potentielle butikstyve, at din butik er effektivt sikret imod butikstyveri. 

Læs mere om varesikring her.

Brug en butiksdetektiv til at opdage og pågribe butikstyve

Hvis du er plaget af svind og butikstyveri, så kan vores butiksdetektiver være en løsning i din butik. Hvor en uniformeret vagt har en præventiv effekt i butikker, så har en civilklædt vagt en større chance for at hjælpe med at opdage og stoppe tyverierne, mens de sker.

Med vagter i storcentre, butikker og butiksstrøg i hele Danmark har vi i Securitas bred erfaring med at minimere risikoen for butikstyverier. Derfor er alle vores butiksdetektiver trænede i de særlige træk og handlinger, der kendetegner butikstyve. De ved, hvad de skal kigge efter, og hvor der er størst risiko for tyveri, og derfor kan de effektivt hjælpe til at forhindre det.

Læs mere om butiksdetektiver her.

Hav en synlig og uniformeret butiksvagt i din butik

En butiksvagt giver mere tryghed til dine medarbejdere og mindre frit spil for butikstyvene. Hos Securitas får du et fast team af vagter, der indgår som en naturlig del af personalet i din butik. De forhindrer ikke bare butikstyveri og svind, de giver også dine ansatte ro til at fokusere på at sælge.

En butiksvagt er derfor en mulig løsning, hvis du har problemer med butikstyverier eller svind. Butiksvagter virker præventivt ved at vise tyvene, at der er gjort ekstra ud af sikkerheden i din butik. Skulle en butikstyv alligevel forsøge sig, så hjælper butiksvagten med at tilbageholde tyven, indtil politiet kommer frem. 

Læs mere om butiksvagter her.

Få installeret synlig og moderne videoovervågning

Videoovervågning er et effektivt redskab, når du skal sikre din detailvirksomhed. Den vil bestå af flere forskellige typer af overvågningskameraer opsat på udvalgte steder i butikken.

Kameraerne er synlige - også for potentielle butikstyve. De viser, at du tager butikkens sikkerhed seriøst, og er en effektiv måde at sikre dokumentation af hændelser på. De kan derfor virke afskrækkende for butikstyven.

Skulle der alligevel opstå en situation, hvor en butikstyv får succes med at begå butikstyveri fra butikken, kan du bruge optagelserne som bevismateriale i en eventuel politiefterforskning og til at evaluere på hændelsen, så du kan implementere yderligere tiltag, der fremadrettet i større grad kan forhindre at hændelsen kan ske igen.

Læs mere om videoovervågning her.

Gør brug af fjernvagtydelser fra kontrolcentralen

Hvis din butik udsættes for indbrud, eller dit personale står i en ubehagelig og truende situation, kan fjernvagtydelser være en effektiv måde at sørge for hurtig og korrekt reaktion på.

Fjernvagten på kontrolcentralen har direkte adgang til videoovervågningen i butikken, så operatøren ved en aktiveret alarm kan kigge med live og derefter hurtigt iværksætte de rette tiltag, fx tilkald af beredskab, redning eller politi.

Ved at kunne se, hvad der sker i realtid, kan der altså bedre reageres ud fra de faktiske hændelser. Det kan have afgørende indflydelse på hvor hurtigt og hvordan, en hændelse bliver håndteret. 

Læs mere om kontrolcentralen her.

Opsummering

Den fortsatte stigning i antallet af rapporterede butikstyverier hos detailvirksomheder udgør en reel trussel for virksomhedernes drift. Ved at implementere de rette sikkerheds- og sikringsløsninger kan du effektivt reducere risikoen for butikstyveri fra dine butikker.

Hvis du har brug for hjælp eller ønsker at få et uforpligtende tilbud, kan du kontakte en af vores sikringsrådgivere. Brug formularen her på siden, eller ring til os på telefon +45 7226 8310, for at høre mere om mulighederne for sikring af din virksomhed.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.