Go-For-It hjælper unge ud af bandemiljøet

18. oktober 2013

Med støtte, tryghed og tålmodighed hjælper Securitas’ to mentorer, Morten Enghave og Jesper Christensen, unge ud af bandemiljøer. Morten og Jesper er mentorer i Go-For-It projektet, der blandt andet hjælper bandemedlemmer til at forlade det dårlige miljø og i stedet komme ud på arbejdsmarkedet.

For nylig er mentorernes indsats blevet rost i medierne, som en af de ting, der kan være med til at gøre en forskel for de unge. Med en stor portion tålmodighed arbejder mentorerne målrettet med de unge og støtter dem i hele processen lige fra køb af arbejdstøj til at udfylde skrivelser fra myndigheder eller til at møde til tiden.

”Vi er en virksomhed, der ønsker at skabe tryghed, og det gør vi så også ved at hjælpe kriminelle væk fra gaderne, ud af kriminalitet og hjælpe dem til at blive inkluderet i samfundet og dermed skatteborgerne”, udtaler mentor Morten Enghave.

Indtil videre har Go-For-It projektet haft 50 unge i arbejdstræning, hvor 35 er kommet i lære, i skoleforløb eller i job. Flere af disse unge har været bandemedlemmer og tre af dem har været på Rigspolitiets bandeliste.

Læs artiklen ”Privat firma hiver unge ud af bandemiljøet” fra Politiken her.

Læs artiklen ”Firma hjælper unge ud af bandemiljøer” fra berlingske.dk her.

Tilgængelige dokumenter