Securitas security guard Denmark

3 ting, du nok ikke vidste, at videoovervågning kan i dag

Videoovervågning er ikke noget nyt indenfor sikkerhedsbranchen. Men dét er de mange muligheder, som moderne videoovervågning tilbyder i dag til gengæld. Ser du stadig kun grynede sort/hvid billeder, hvor du knap nok kan genkende din egen mor, og da slet ikke en indbrudstyv, så er det på tide at få opdateret din viden om videoovervågning – og måske endda dit sikkerhedsset-up. Læs med her, hvor vores Solution Designer Danny Nordentoft fortæller om de 3 mest spændende ting, som videoovervågningsteknologien kan lige nu.

1. Intelligente analyser

I dag kan dine videokameraer ikke bare fange billeder, men også aflæse og analysere rigtigt mange informationer. Det åbner for et væld af nye anvendelsesmuligheder, så din videoovervågning ikke bare beskytter dig, men også hjælper dig. Den kan fx:

  • Aflæse nummerplader med videoovervågningen og fx udløse en alarm, hvis udvalgte nummerplader registreres.
  • Analysere lyd via kameraets mikrofon, så fx lyden af skud eller glas, der smadres, udløser en alarm.
  • Registrere udseende/påklædning, så du fx i et storcenter kan søge efter et barn, der er blevet væk, ud fra en beskrivelse af barnets påklædning.
  • Forebygge svind ved at koble videokameraer med dit kassesystem, så alle ekspeditioner kobles med et billede?
  • Registrere hurtige temperaturændringer eller sætte temperaturgrænser, hvis du bruger et termisk kamera, og dermed fx sikre din fødevareproduktion.

 

2. Business Intelligence – skab værdi med dine data

I dag kan du bruge dine eksisterende overvågningskameraer til at indsamle og analysere data, der gør dig klogere på din forretning. Du kan fx lave kundeoptælling og heat mapping, der måler, hvor og hvor længe kunderne stopper op, så du kan se, hvad der interesserer dem. Med Business Intelligence kan du også analysere køn og cirka alder på dine kunder, så du lærer dem bedre at kende. Og kobler du data med dit kassesystem kan du begynde at udregne gennemsnitskøb.

3. Fra en passiv tilskuer til en aktiv medspiller i kampen mod de ubudne gæster

Med en intelligent videoovervågningsløsning fra Securitas kan vi opsætte dit kamera til at registrere lige så snart nogen bevæger sig ind på dit område. Sker dét, sender dit kamera en alarm direkte til vores Kontrolcentral sammen med live video. Vores operatører kan vurdere situationen og anråbe de ubudne gæster gennem højtalere og informere om, at vagterne er på vej. Rigtigt ofte er selve den besked nok til at få tyvene på bedre tanker. Så hvor overvågning før i tiden mest var præventivt, så er den i dag også reaktiv sikkerhed.

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed med videoovervågning? Så kontakt vores salgsafdeling for en uforpligtende snak på salg@securitas.dk