Securitas security guard Belgium

Securitas styrker SOC

28. august 2017

Som en del af specialiseringen på vores kontrolcentraler har vi etableret et separat call center, der udfører receptionistopgaver, telefonpasning samt en bred vifte af service- og helpdesk-opgaver. Det betyder, at det vi kalder Securitas Operation Center (SOC) samlet består af vores to eksisterende kontrolcentraler i Odense og Glostrup samt det nye call center.

Til at stå i spidsen for vores nye SOC har vi pr. 1. september 2017 ansat Jesper Veit.

Som Business & Operations Manager skal Jesper ud over det overordnede operationelle ansvar, styrke vores forretningsmæssige og strategisk udvikling, med fokus på produktudvikling, nye services til vores kunder og implementering af nye teknologier for at kunne levere fremtidens remote løsninger.