Skip to main content

Skab tryghed på arbejdspladsen

Dine medarbejdere skal føle sig trygge på deres arbejde døgnet rundt uanset opgave og placering. Men hvordan sikrer du det? De vigtigste ting i de fleste sikkerhedsløsninger er tyverialarm, videoovervågning og brandsikring, men der kan også være behov for andre løsninger som fx en overfaldsalarm. Vi gennemgår de forskellige muligheder her.

Udgivet

Tyverialarm og videoovervågning kan sikre mod tyveri

 

Sov trygt om natten med en tyverialarm installeret i din virksomhed

Et alarmsystem er grundstenen i de fleste sikkerhedsløsninger. Det er alarmsystemet, der aktiveres, hvis en indbrudstyv træder indenfor døren. Har du valgt et alarmsystem med opkobling til en kontrolcentral og tilknyttet alarmpatrulje, såsom SecuritasPro, er du også sikret at professionelle patruljevagter rykker ud, når din alarm går. Alarmen har en præventiv effekt ift. tyveri, fordi du med klistermærker fra Securitas i vinduerne kan vise omverden – og særligt indbrudstyvene -  at din virksomhed er udstyret med en alarm. Desuden er alarmen med til at stresse tyven under et indbrud.

 

Hvorfor videoovervågning?

Kameraovervågning er en effektiv måde at holde uindbudte gæster for døren og indsamle bevismateriale til politiet. Jo større arealer og jo flere indgangsveje, desto mere relevant er en sikkerhedsløsning med overvågningskamera.

Mange virksomheder bruger i dag kameraovervågning både indendørs og udendørs. Kameraet holder øje med virksomheden dag og nat for at sikre, at alt er som det skal være. Kameraovervågning ved yderdørene er en effektiv metode til at følge med i, hvad der sker udenfor, fx når medarbejdere forlader arbejdspladsen sent. Hvis en person ringer på, kan medarbejdere hurtigt via skærmen se, hvem der står udenfor. De behøver ikke nødvendigvis at udsætte dem selv for en utryg situation.




Brandslukningsudstyr og beredskabsplaner kan sikre mod brand

 

Få flammerne til at falme med det rigtige brandsikringsudstyr

Det bedste du kan gøre, for at sikre din virksomhed mod brand, er at investere i det rette brandslukningsudstyr. For med den rette brandslukker eksempelvis en Water Mist, en brandslange eller et brandtæppe placeret på rette sted i din virksomhed kan du slukke en begyndende brand. Udover at udstyre arbejdspladsen med det rette udstyr, bør du en gang om året gennemgå brandudstyret og dets holdbarhed. Det hjælper ikke noget at have brandslukningsudstyr installeret, hvis det ikke virker, når uheldet er ude.  

 

Forberedelse, forberedelse og forberedelse

Det er nødvendigt at implementere politikker og planlægge procedurer til uforudsete hændelser, såsom brand, indbrud eller anden form for ulykke. Det er afgørende med en beredskabsplan, så medarbejdere er klar over, hvilke forventninger der er til dem, hvis der eksempelvis udbryder brand. Det er også en god idé at afholde et brandslukningskursus for medarbejderne. Her sikrer du, at dine medarbejdere får den rette viden samt de rigtige kompetencer til at kunne hjælpe. Det samme gælder, hvis en medarbejder bliver syg, kommer til skade eller falder om med hjertestop. Her er det en god idé at forberede dine medarbejdere med et hjertestarter- eller førstehjælpskursus. Når du implementerer konkrete politikker og procedurer i virksomheden, skaber du en arbejdsplads og et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed og tryghed altid ligger øverst på agendaen. 

 

Overfaldsalarm kan sikre dine medarbejdere, der arbejder alene

 

Arbejder dine medarbejdere alene?

En overfaldsalarm er et praktisk sikkerhedsredskab i forskellige arbejdssituationer, hvis dine medarbejdere arbejder alene, fx i butik eller døgnåbne tankstationer. En overfaldsalarm er også velegnet for medarbejdere indenfor den offentlige sektor, som fx foretager hjemmebesøg. Vi anbefaler overfaldsalarmer, hvis du har medarbejdere eller personale, der risikerer at havne i utrygge situationer. Når dine medarbejdere trykker på overfaldsalarmen, bliver der oprettet direkte forbindelse til vores kontrolcentral, som tilkalder en vagt. Eksempelvis hvis en butiksmedarbejder føler sig utryg og ønsker assistance.




Din nye sikkerhedsløsning er kun et opkald væk

Vi besøger gerne din virksomhed og tager en snak med dig om jeres behov og ønsker. Gennem vores dialog udarbejder vi en sikkerhedsløsning til din virksomhed, der skaber sikkerhed og tryghed for dig og dine medarbejdere.

 

Hvis du har spørgsmål, så står vi klar til at hjælpe dig. Oplys dit telefonnummer herunder, så ringer vi dig op.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.