Fastvagt

Med en fastvagt fra Securitas bliver du og dine medarbejdere mødt af et betryggende smil hver morgen. For virksomheder og organisationer, der har behov for konstant sikkerhed, enten indenfor eller udenfor normal arbejdstid, er vores fastvagter en god løsning. En fastvagt kan bl.a. hjælpe med at udføre adgangskontrol, holde øje med at jeres sikkerhedssystem virker, holde jeres nødudgange frie for forhindringer og at udføre løbende sikkerhedsrunderinger i jeres bygninger.

Et ekstra sæt hænder

En fastvagt fra Securitas er med til at skabe tryghed, men kan også være en hjælpende hånd i din virksomhed eller organisation. Vores vagter har øje for de små detaljer, både når det gælder service og sikkerhed, og derfor hjælper de altid til, hvor de kan. Fordi en fastvagt kender din virksomhed eller organisation godt, kan de hurtigt og nemt løse både forefaldende og faste opgaver af praktisk karakter.

Vil du vide mere om vores fastvagter?

Kontakt os på +45 70270727 

eller 

salg@securitas.dk

En del af en samlet sikkerhedsløsning

Vores mål er at skabe mest muligt tryghed for private og offentlige virksomheder og organisationer i Danmark. Derfor sælger vi ikke bare vagter, men derimod samlede sikkerhedsløsninger. Måske skal din fastvagt suppleres af videoovervågning, så der også bliver passet på din virksomhed om natten? Securitas rådgiver dig om den rigtige sikkerhedsløsning og implementerer den for dig på tværs af produkter og leverandører, så du får det hele samlet ét sted. Én kontaktperson, én faktura, én løsning – leveret af Securitas.

Hvad kan en fastvagt hjælpe med?

Daglige tilsyn: En fastvagt kan gå daglige sikkerhedsrunder og kontroller efor bl.a. brand, vandskade, hærværk, tyveri, energispild og åbne vinduer/døre, alt efter aftale.

Tilkobling og frakobling af alarmer: Fastvagter kan have ansvaret for at til- og frakoble dit alarmsystem. Så behøver du ikke oplære flere, skiftende medarbejdere i procedurerne.

Kameraovervågning: Gennem dine overvågningskameraer kan din fastvagt holde øje med hele din virksomhed på én gang På den måde kan vagten reagere hurtigt, hvis der skulle opstå et problem.

Adgangskontrol: Din fastvagt kan hjælpe med adgangskontrol enten i din port eller i dine indgange. Vagten kan også hjælpe med administration af adgangskort eller nøgler alt efter jeres behov.

Hjælp i receptionen/informationsskranken: Fastvagter kan skabe tryghed i receptioner/informationsskranker. De kan også aflaste dine medarbejdere ved fx at hjælpe med postsortering og -omdeling.

Kontrol af brand- og førstehjælpsudstyr: Din fastvagt kan kontrollere diverse sikkerhedsudstyr i din virksomhed, så du altid ved, at det fungerer. Du kan også vælge at købe brandsikring, førstehjælpskasse og hjertestarter gennem Securitas.

Kvalificerede og oplærte vagter

Alle vores fastvagter har naturligvis et vagtkort, der er udstedt af Rigspolitiet, som bevis for, at de har gennemgået det obligatoriske vagtkursus. Derudover bliver alle Securitas-vagter oplært i kundeorienteret sikkerhed, ligesom de får kurser i førstehjælp og brug af hjerterstarter. Det betyder, at vores vagter er endnu bedre kvalificeret til at passe godt på dig, dine medarbejdere og jeres værdier.

Fastvagt er fleksibel sikkerhed

Vil du have en fastvagt i hele din virksomheds åbningstid? Eller måske efter lukketid? Måske vil du gerne have en vagt til at være hos jer om eftermiddagen og aftenen, hvis der ikke er så mange på arbejde, og dine ansatte derfor føler sig utrygge? En fastvagtsløsning bliver skræddersyet til din virksomhed, så du får mest mulig tryghed og sikkerhed.

Din medarbejder – ansat af Securitas

Med fastvagt fra Securitas er det altid det samme hold af vagter, du møder i din virksomhed. Så selvom vagterne er ansat og administreret af Securitas, så vil de hurtigt begynde at føles som dine egne medarbejdere. Fastvagterne lærer både din virksomhed/organisation og dine medarbejdere at kende, og de vil hurtigt kunne fungere som en fast del af virksomheden, hvilket vil få de daglige sikkerhedsprocesser til at køre effektivt og med færrest muligt gener for din drift. Samtidig vil vores vagter bevare et højt sikkerhedsniveau og håndtere både interne og eksterne afvigelser professionelt.

Hvordan hjælper vores fastvagter i kommunerne?

Vores fastvagter hjælper i rigtigt mange kommuner rundt omkring i landet. Her er fastvagten ofte en del af en større sikkerhedsløsning, der kan inkludere overvågning, alarm, patruljevagter og meget mere. Fastvagterne spiller en vigtigt rolle i kommunerne, når det kommer til:

  • Sikkerhed på rådhus/jobcenter/Borgerservice: Vores fastvagter skaber tryghed og ro hos kommunens ansatte og borgere ved at være tilstede og synlige på udvalgte lokationer.
  • Sikkerhed på uddannelsesinstitutioner: En fastvagt på fx universiteter højner sikkerheden for de ansatte og er med til at beskytte værdifuldt inventar i form af IT- eller laboratorieudstyr.
  • At hjælpe og servicere, hvor der er behov f.eks. ved at henvise borgere til rette sted, hjælpe bevægelseshæmmede og meget mere.

Én fast kontaktperson

Som kunde hos Securitas får du tildelt et fast team og én fast kontaktperson, der er nemt tilgængelig. Det betyder også, at du altid taler med nogen, der kender til lige præcis din virksomhed, organisation eller kommune.

Nem rapportering

Hvad enten det er et åbent vindue, en vandskade eller et decideret indbrud, så noterer vores fastvagter alle hændelser i vores rapporteringssystem. Dette genererer en daglig rapport til jer, som I let kan tilgå via mail eller app på telefonen.

Få meget mere sikkerhed fra Securitas

Vi tilbyder alt indenfor sikkerhed til virksomheder og erhverv, og vi skræddersyer vores sikkerhedsløsninger til alle vores kunder. Det skaber nemlig tryghed i hverdagen. Er du interesseret i at høre, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os her. Du kan også læse mere om vores andre sikkerhedsløsninger herunder.