Førstehjælpsudstyr

Ja i visse tilfælde. Virksomheden skal sikre passende hjælpemidler til førstehjælp, men loven dikterer ikke én bestemt “kasse”. Indhold og omfang skal passe til risiko og opgaver hos jer.

Jeres APV. I skal vurdere behovet og tilpasse udstyret efter arbejdsopgaver og risici – fx øjenskyl, nødbruser, forbindingskasse og relevante værnemidler.

Tæt på de steder, hvor ulykken kan ske – og så det er let at finde. Reglerne kræver, at udstyret anbringes “hensigtsmæssigt” og skiltningen er permanent og tydelig.  

Som redningsskilte med hvidt piktogram på grøn bund. Skiltene skal placeres, så de er synlige og i øjenhøjde, hvor det giver mening.  

Der findes ingen fasttømret “per X medarbejdere”-regel. Antal og placering følger risikoniveau, afstande, bemanding og layout. Målet er hurtig adgang.  

Når arbejdet kan give stænk eller ætsning i øjne/hud eller udsættelse for meget varme væsker. Så skal der være egnet øjenskyl og/eller nødbruser tæt på arbejdet.  

Kun hvor det er nødvendigt – typisk ved større virksomheder med risikofyldt arbejde eller lang transporttid til læge/skadestue. Rummet skal være indrettet til formålet.

Arbejdsgiver. Udstyr skal findes i tilstrækkelig mængde, være anbragt rigtigt – og være klar til brug. Planlæg løbende tjek efter fabrikantens anvisninger.  

Det afhænger af risikoen på arbejdspladsen. Generelt skal medarbejdere instrueres i arbejdspladsens førstehjælpsforanstaltninger.  

Der er ikke et generelt krav om AED i arbejdsmiljølovgivningen. Kravet er “passende førstehjælpsforanstaltninger”. Mange vælger AED ud fra risiko, geografi og responstid.  

Det er den umiddelbare, menneskelige støtte efter en traumatisk hændelse: skabe ro, være til stede, give klar information og hjælpe den ramte trygt videre. Det er ikke terapi eller psykologisk krisebehandling.

Ja. Hvis arbejdet indebærer særlig risiko for traumatiske hændelser, skal arbejdsgiver sikre psykisk førstehjælp. Det omfatter at have nødvendige foranstaltninger og at udpege personer, som kan yde den første støtte. Det gælder også for vidner til hændelsen. Kravet følger Arbejdstilsynets praksis og reglerne om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Kravet gælder, når risikoen er reel og tilbagevendende i jobbet. Eksempler er arbejde med risiko for alvorlige voldsepisoder, særligt farligt arbejde (fx brand, eksplosion, alvorlige ulykker) eller funktioner hvor man kan opleve uventet død eller svære lemlæstelser (fx redningstjeneste, skadestuer, lokomotivførere).

Arbejdstilsynet siger det klart: Virksomheden skal have psykisk førstehjælp på plads ved særlig risiko, udpege personer til opgaven og om nødvendigt hente ekstern bistand. Ved alvorlige voldsepisoder i arbejdstiden skal medarbejdere have adgang til både fysisk og psykisk førstehjælp.  

Det kan være interne medarbejdere eller eksterne, men virksomheden skal under alle omstændigheder have et tilstrækkeligt antal interne, der kan levere den indledende psykiske førstehjælp straks efter hændelsen og være til at få fat på hurtigt. Alle skal vide, hvem de er, og hvordan man kontakter dem.

Det kan være interne medarbejdere eller eksterne, men virksomheden skal under alle omstændigheder have et tilstrækkeligt antal interne, der kan levere den indledende psykiske førstehjælp straks efter hændelsen og være til at få fat på hurtigt. Alle skal vide, hvem de er, og hvordan man kontakter dem.

Har I farlig kemi, skal I lave kemisk risikovurdering og indrette førstehjælp derefter (fx øjenskyl/nødbruser). Brug altid sikkerhedsdatablade som rettesnor.

SDS har et fast punkt om førstehjælp (Afsnit/Section 4) med konkrete anvisninger, der kan følges af ikke-fagfolk. Brug dem i instruktionen.  

Mindst ved hver APV-runde og ved ændringer i arbejde, processer eller indretning. Sørg for, at førstehjælp er en fast del af jeres APV-arbejde.