Hvad er en risikovurdering?
En risikovurdering er en grundig gennemgang af de trusler og risici, der kan påvirke din virksomhed negativt i form af skader, driftsforstyrrelser eller økonomiske tab. Det kunne fx være hærværk, ulykker eller brand.
Formålet er at vurdere konsekvenserne af, hvis en hændelse indtræffer, og sandsynligheden for, at det sker. Det giver et klart overblik over de vigtigste risici i din virksomhed, og hvordan du forebygger og håndterer dem.
Risikovurderinger er individuelle. Forskellige virksomheder står over for forskellige typer af risici – fra hærværk på skoleområder til indbrud eller driftsforstyrrelser i produktionstunge brancher. En risikovurdering skaber overblik over de sikkerhedsudfordringer, der er relevante for netop din virksomhed og er et godt udgangspunkt for at vælge den rette løsning.