Hvad sker der, når strømmen går?
Da Spanien og Portugal blev ramt af et stort strømsvigt i april 2025, lød vurderingen, at nedbruddet kostede økonomien omkring 1,6 milliarder euro – svarende til ca. 0,1 % af BNP på én dag.
“Det handler ikke kun om at holde lyset tændt. Det handler om, hvad der sker, når det slukker,” siger Klaus Jensen, ansvarlig for compliance i Securitas Danmark.
Han peger på, at det er en ret præcis måde at tænke resiliens på:
“Uden klare procedurer og ansvarsfordelinger risikerer virksomheden, at nedetiden bliver længere, end økonomien kan bære, at kunder søger andre leverandører, at lager, produktion eller data går tabt, og at man aldrig får styr på, hvad der egentlig skete. Efter større brande, oversvømmelser og længerevarende nedbrud ser man igen og igen, at nogle virksomheder aldrig kommer tilbage på niveau. Nogle lukker helt,” siger Klaus.
Skab et simpelt overblik
”Resiliens skal ikke ses som et stort, abstrakt beredskab, men som evnen til at fungere, når mange funktioner forsvinder.”
Klaus peger på, at en genopretningsplan er et værn mod, at et nedbrud bliver dyrere, længere og mere kaotisk, end virksomheden kan bære.
For når et område mister strøm, er det sjældent kun lyset, der forsvinder. Lokaler bliver mørke. Porte, låse og elektroniske døre reagerer ikke nødvendigvis, som man forventer. Nogle åbner af sig selv (fail-safe). Andre låser sig fast (fail-secure).
“I starten af et nedbrud er det typisk ikke it, der er flaskehalsen. Det er helt lavpraktiske ting,” fortæller Klaus.
“I bund og grund afgøres meget af, om virksomheden har forberedt de manuelle greb: fysiske nøgler og nødåbninger, faste mødepunkter, tydelig rollefordeling – og en plan for, hvordan man handler, når man ikke kan logge ind for at komme i gang.”
Læs også: Derfor er fysiske sikkerhedssystemer en stor cyberrisiko
Hvad virker stadig? Og hvad gør vi, når netværket er ustabilt?
Systemerne, der til hverdag skaber tryghed, fx video, adgangskontrol, alarmer og brandanlæg, afslører i et nedbrud deres afhængigheder af strøm, netværk og forbindelser.
”I praksis er det typisk tre spørgsmål, der går igen på tværs af brancher: Hvad virker stadig? Hvem har ansvaret for at reagere? Og hvordan dokumenterer vi, hvad der sker?”
Klaus peger på, at netværkets betydning ofte bliver overset, fordi mange løsninger i dag er IP-baserede – helt eller delvist.
”Det farlige ved nedbrud er ikke kun det, der stopper, men det, der ændrer sig. Alarmer og adgangskontrol har ofte backup, men video og forbindelser kan svigte, og så stiger mængden af fejlsignaler. Du skal vide, hvordan dine systemer opfører sig ved tab af strøm eller netværk, så du kan skelne mellem støj og reelle hændelser.”
”Samtidigt undervurderer mange kommunikationssporet. Hvis mobilnettet er belastet, eller hvis Teams/telefoni er utilgængelig, falder koordineringen hurtigt sammen. Derfor er det værd at have truffet en tydelig beslutning om, hvem der må kontakte vagt, teknik, energiselskab eller myndigheder.”
Dokumentation, der holder
Når du rammer den næste fase, er målet i bund og grund at genvinde kontrol.
”Det er her, virksomheder ofte opdager deres blinde vinkler: et kamera uden backup, en switch i et teknikrum uden UPS, en port der ikke kan åbnes uden strøm, en recorder der lukker ned før resten, eller et ABA-/ABDL-setup hvor dele af kæden fortsætter, mens andre falder ud. Jo mere sammensatte installationerne er, desto større er risikoen for, at noget fejler uden at det bliver opdaget.”
”Samtidig spiller dokumentation en vigtig rolle. Under et nedbrud kan optagelser, hændelseslog og adgangslogs blive ufuldstændige eller forsvinde. Og det er netop på de tidspunkter, man har mest brug for data – både til hændelseshåndtering, forsikringssager og eventuel dialog med myndigheder.”
De eksterne afhængigheder, du ikke selv styrer
Selv hvis du har styr på egne installationer, peger Klaus på, at der også er en anden blind vinkel: ”Det er de afhængigheder, som ligger uden for din matrikel.”
”Energiselskaber, teleoperatører, cloud- og hostingpartnere kan ramme dig lige så hårdt som fejl i egne systemer – også selvom du har strøm lokalt. For hvis forbindelsen til omverdenen er nede, kan det føles som om alt er nede. Derfor bør redundans være en del af beredskabet på samme måde som udstyr.”
Strømsvigt er risikostyring – ikke kun et it-problem
I NIS2- og CER-direktiverne er resiliens et krav. Kritiske enheder skal kunne opretholde funktioner og håndtere blandt andet strømsvigt, netværksnedbrud og andre forsyningsafbrydelser som led i deres samlede risikostyring.
Uanset om man er direkte omfattet eller mærker kravene via kunder og leverandørkæder, er pointen ifølge Klaus den samme:
”Konsekvensen ved silotænkning er, at ingen har det samlede billede af, hvilke funktioner der er forretningskritiske, hvor længe de må være nede, og hvilke systemer og manuelle procedurer der skal tage over, når strøm og netværk forsvinder.”
”Set med risikostyringsbriller betyder det, at virksomheden i praksis har accepteret en nedetidsrisiko uden at have taget stilling til, om økonomien kan bære den.”
