Skip to main content
Ring til os

    Vores værdier

    I Securitas arbejder vi først og fremmest for at skabe tryghed og sikkerhed. For vores kunder, for hinanden og for samfundet omkring os. Det gør vi ved at bruge vores værdier som rettesnor – hver dag. Ærlighed, vagtsomhed og hjælpsomhed udgør fundamentet for, hvordan vi opfører os, og hvordan vi samarbejder.

    Securitas UK - About us

    Ærlighed

    Når det handler om sikkerhed, er tillid afgørende, og her spiller ærlighed en vigtig rolle. Hos Securitas betyder ærlighed, at vi er åbne og ansvarlige i det, vi siger og gør. Det gælder både i samarbejdet med kunder, i dialogen med kolleger og i de beslutninger, vi træffer i hverdagen.

    Ærlighed handler også om integritet. Om at sige til, hvis noget ikke fungerer, og om at turde rejse bekymringer eller stille spørgsmål, når der er behov for det. En åben og ærlig kultur gør det muligt at lære af fejl, dele viden og udvikle sig – både som organisation og som medarbejder. Når der er gennemsigtighed og klare forventninger, skaber det et arbejdsmiljø, hvor man kan stole på hinanden og tage ansvar for fælles opgaver.

    Vagtsomhed

    Vagtsomhed er kernen i Securitas’ vagtdrift. Det handler om at være opmærksom, til stede og forudseende – også når der tilsyneladende ikke sker noget. Vagtsomhed betyder at se de små ændringer, som andre måske overser, og reagere professionelt og rettidigt, når situationen kræver det.

    Men vagtsomhed rækker langt udover vores vagtdrift. Den gælder på tværs af alle funktioner og roller. Det kan være opmærksomhed på processer, på kvalitet i arbejdet eller på kolleger, der har brug for støtte. Vagtsomhed er tæt forbundet med ansvarlighed: at opgaver bliver fulgt til dørs, at aftaler bliver overholdt, og at man kan regne med hinanden. Det skaber stabilitet og tryghed – både internt og eksternt.

    Hjælpsomhed

    Hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen i Securitas. Vi hjælper, hvor vi kan, fordi samarbejde og støtte er afgørende for at skabe en tryg hverdag – for kunder, kolleger og samfundet omkring os. Hjælpsomhed handler om at bidrage aktivt, dele viden og stille op, når der er behov for det.

    I praksis viser hjælpsomhed sig i de små og store handlinger i hverdagen: når kolleger støtter hinanden, når erfaringer deles på tværs af teams, og når man tager ansvar for fællesskabet. En hjælpsom kultur gør det lettere for nye medarbejdere at finde sig til rette og styrker sammenholdet i virksomheden.

    Et fælles kompas

    Tilsammen udgør vores værdier et fælles udgangspunkt for arbejdet i Securitas. De skaber sammenhæng på tværs af roller og funktioner og gør det tydeligt, hvad man kan forvente af hinanden – både som kollega, samarbejdspartner og virksomhed. Når værdierne omsættes til handling, er de med til at styrke både arbejdsmiljøet internt og den tryghed, vi leverer eksternt.

    Det er vi stolte af. Faktisk er vi så stolte af vores værdier, at vi hvert år afholder en prisuddeling, hvor medarbejdere bliver anerkendt for deres ærlighed, vagtsomhed og hjælpsomhed. Den hedder Purpose Awards, og den bliver afholdt i hele det globale Securitas.

    (form placeholder mobile)

    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.