Skab tryghed med en hjertestarter
Vi har alle et ansvar for de mennesker, der færdes i og omkring vores arbejdsplads. Når din virksomhed vælger at have en hjertestarter, sender det et klart signal om, at sikkerhed og trivsel bliver vægtet højt. Det skaber tryghed i hverdagen og tillid til, at hjælpen altid er inden for rækkevidde.
Hjertestartere fra Securitas er udviklet til at kunne bruges af alle – også uden sundhedsfaglig baggrund. De analyserer selv hjertets rytme og afgør, om der skal afgives stød. Brugeren bliver guidet trin for trin med klare stemmeinstruktioner, der fortæller, hvordan elektroderne placeres, og hvornår man skal træde til side. På den måde kan selv en medarbejder uden erfaring yde førstehjælp, mens andre tilkalder ambulancen.
Med en hjertestarter får I en løsning, der er enkelt at bruge, altid klar – og som i sidste ende kan være forskellen på liv og død.