Kan du besvare disse 5 spørgsmål?
- Hvad har vi, og hvad er koblet på nettet? Skriv kameraer, optagere, dørcontrollere, porttelefoner og alarmsendere på en liste. Notér for hver enhed, om den kan nås udefra. Ved du det ikke, så spørg installatøren.
- Hvem kan logge på? Tænk på nuværende og tidligere medarbejdere, installatøren og producentens cloudtjeneste. Tjek, om standardkodeordet er skiftet, og om flere deler samme login.
- Hvem opdaterer, og hvornår skete det sidst? Er svaret "ingen" eller "det ved jeg ikke", har du fundet det første hul. Udstyr, der ikke længere får opdateringer, skal af nettet eller skiftes ud.
- Hvem opdager, at overvågningen er nede? Et kamera holder op med at optage fredag aften. Ser nogen det før mandag, eller først den dag I skal bruge optagelsen?
- Hvad gør vi, mens det er nede? Hvem låser op manuelt, hvor ligger nøglerne, hvem ringer vi til, og hvornår sætter vi en vagt på?
Mandag morgen den 2. november stod fryserne i Ica Kvantum i Sjöbo på plus 50 grader. Nogen havde omstillet anlægget udefra i løbet af natten. Personalet brugte formiddagen på at tømme diskene, og butikschefen anslog tabet til op mod en million svenske kroner.
Sjöbo var ikke alene. Coop bekræftede syv ramte butikker og Axfood fik ramt et lager ved Göteborg. Samme nat blev butikker i flere andre europæiske lande ramt, og tre uger tidligere var det gået ud over flere hundrede franske butikker.
Ica oplyste, at de ramte butikkers anlæg var koblet på nettet uden om butikkernes centrale netværk. Axfood oplyste, at angriberne fik adgang via en ekstern leverandør af køleanlægget.
To prorussiske hackergrupper har siden taget ansvaret på sociale medier. Styrelsen for Samfundssikkerhed kan hverken be- eller afkræfte, at de står bag.
Dit sikkerhedsudstyr er bygget på samme måde
Styringen til et køleanlæg er en lille computer med netværksstik. Præcis ligesom et overvågningskamera og senderen i alarmanlægget også er.
Men ligheden stopper ikke der. En installatør har sat udstyret op og meget af det kan betjenes udefra, og det hænger i årevis, uden at nogen logger ind og ser efter.
Forskellen viser sig måske først, når noget svigter. Svigter køleanlægget, går varerne tabt. Svigter adgangskontrollen, står porten stille: Lastbilerne holder i kø, og en medarbejder må stå med nøgle og papirliste.
Halvdelen af de mindre virksomheder har ingen plan
I en ny analyse fra SMVdanmark svarer 52 procent af 1.166 små og mellemstore virksomheder, at de ikke har gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de håndterer en større driftsforstyrrelse. Blandt virksomheder med 50 ansatte eller flere har 87 procent gjort det. Blandt dem med én ansat er det 35 procent.
Konsekvenserne kan måles. I en undersøgelse fra forsikringsselskabet QBE fra juni i år oplyser 21 procent af de adspurgte danske mellemstore virksomheder, at en cyberhændelse har forstyrret driften i mere end én arbejdsdag. Året før var det 15 procent.
I mange mindre virksomheder findes der ingen sikkerhedsansvarlig. Opgaven ligger hos direktøren, driftschefen eller den, der i sin tid bestilte kameraerne. Det er helt almindeligt. Det betyder blot, at de fem spørgsmål i boksen skal lande på et bestemt skrivebord.
Nogen skal eje udstyret, så længe det hænger på væggen
Nogle virksomheder køber og monterer selv deres kameraer. Andre har dem i en aftale med en leverandør. Begge dele kan være sikkert.
Det afgørende er, at hvert af de fem spørgsmål har et navn ud for sig. Ejer I selv opgaven, kræver det tid og en fast rutine. Ejer en leverandør den, skal det stå i aftalen, hvem der overvåger, hvem der opdaterer, og hvem der rykker ud.
»Det, vi oftest møder, er, at ingen har aftalt, hvem der låser porten op, hvis adgangskontrollen er nede. Det tager ti minutter at aftale. Men det skal aftales, før systemerne er nede,« siger Eddie Dieckmann Christoffersen, Key Account Manager i Securitas Danmark.
Stil også krav til din sikkerhedsleverandør
Når virksomhedens kameraer, adgangskontrol og alarmsystemer kan tilgås udefra, er det ikke kun virksomhedens egen it-sikkerhed, der har betydning. Det er også vigtigt, at leverandøren har styr på, hvem der kan få adgang til udstyret, og hvordan adgangen er beskyttet.
Derfor bør du stille din sikkerhedsleverandør nogle grundlæggende spørgsmål. Hvem kan logge på jeres systemer? Hvordan er adgangen sikret? Og hvordan bliver I informeret, hvis leverandøren selv bliver ramt af en sikkerhedshændelse, der kan påvirke jer?
Hos Securitas er fjernadgangen til kundernes sikkerhedsudstyr blandt andet beskyttet med tofaktorgodkendelse og et system til styring af adgangsrettigheder, kaldet Privileged Access Management (PAM). Systemet styrer brugen af de funktionskonti, som vores teknikere og operatører benytter, mens alle opkoblinger bliver registreret. Adgangskoderne i løsningen skiftes desuden automatisk hver ottende time, hvilket begrænser risikoen for, at uvedkommende kan misbruge en adgangskode over længere tid.
Skulle Securitas selv blive ramt af en sikkerhedshændelse, der berører en kundes udstyr eller data, bliver kunden informeret gennem sin faste kontaktperson.
Når teknikken svigter, kan en vagt tage over
Hos Securitas er mange kunders sikkerhedssystemer koblet til vores døgnbemandede kontrolcentral. Når en alarm går, kan operatørerne undersøge hændelsen via kameraerne, kontakte kunden eller sende en vagt ud til stedet. Hvordan der reageres, afhænger af den enkelte kundes løsning og de aftaler, der er indgået på forhånd.
Men hvad sker der, hvis det er selve sikkerhedsudstyret, der svigter? På anlæg, hvor tekniske fejl og forbindelsen overvåges, kan kontrolcentralen opdage, hvis kameraer eller alarmsystemer mister forbindelsen. Her kan operatørerne følge en aftalt procedure og fx rekvirere en vagt, der midlertidigt holder opsyn med stedet, indtil problemet er løst.
Hvis adgangskontrollen svigter, kan en manuel procedure tilsvarende sikre, at de rette personer fortsat får adgang til bygningen.
Det afgørende er, at virksomheden og sikkerhedsleverandøren på forhånd har aftalt, hvem der reagerer, og hvordan sikkerheden opretholdes, når teknikken ikke virker.
Vil du prøve jeres beredskab af? Securitas har lavet en beredskabsøvelse på 30 minutter, som du kan køre med ledergruppen uden forberedelse.
Vil du hellere gå de fem spørgsmål igennem med en rådgiver, kan du booke en gennemgang her.
Faktaboks: Fem spørgsmål, du kan besvare på en time
- Hvad har vi, og hvad er koblet på nettet? Skriv kameraer, optagere, dørcontrollere, porttelefoner og alarmsendere på en liste. Notér for hver enhed, om den kan nås udefra. Ved du det ikke, så spørg installatøren.
- Hvem kan logge på? Tænk på nuværende og tidligere medarbejdere, installatøren og producentens cloudtjeneste. Tjek, om standardkodeordet er skiftet, og om flere deler samme login.
- Hvem opdaterer, og hvornår skete det sidst? Er svaret "ingen" eller "det ved jeg ikke", har du fundet det første hul. Udstyr, der ikke længere får opdateringer, skal af nettet eller skiftes ud.
- Hvem opdager, at overvågningen er nede? Et kamera holder op med at optage fredag aften. Ser nogen det før mandag, eller først den dag I skal bruge optagelsen?
- Hvad gør vi, mens det er nede? Hvem låser op manuelt, hvor ligger nøglerne, hvem ringer vi til, og hvornår sætter vi en vagt på? Skriv det på én side, og print den.
Kan du svare på alle fem, er du foran de fleste. Kan du ikke, ved du nu, hvad du skal spørge din installatør eller leverandør om.