Kort fortalt
- Politiske spændinger og protestbevægelser kan sprede sig på tværs af landegrænser og påvirke virksomhedernes lokationer, drift og leverandørkæder.
- Sikkerhedsrisici kan fortsætte efter større begivenheder, og virksomheder skal derfor være opmærksomme på hele risikoperioden – ikke kun selve begivenheden.
- Nye teknologier ændrer trusselsbilledet. AI skaber både nye mål for fysisk aktivisme og mere avancerede metoder til svindel og cyberkriminalitet.
- Virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle i samfundets beredskab, hvor evnen til at opretholde kritiske funktioner under kriser er afgørende.
- Effektiv sikkerhed kræver løbende indsigt i trusselsbilledet, så virksomheder kan opdage nye risici, forstå konsekvenserne og tilpasse deres beredskab.
Når internationale trusler påvirker danske virksomheder
Det internationale sikkerhedsbillede er under konstant forandring. Politiske spændinger og nye former for aktivisme påvirker både truslernes karakter og de metoder, der bliver taget i brug. For virksomheder handler det derfor om at forstå, hvad udviklingen betyder for deres egen sikkerhed.
Hver måned analyserer Mike Evans, Chief Intelligence Officer hos Securitas, de vigtigste udviklinger i det internationale trusselsbillede. Han står i spidsen for Securitas' Risk Intelligence Center, der indsamler og analyserer information om globale sikkerhedstrusler og omsætter den til efterretninger, som hjælper virksomheder med at forstå deres risici og træffe kvalificerede sikkerhedsbeslutninger.
I november fremhæver han fem områder, som sikkerhedsansvarlige bør være særligt opmærksomme på. Her gennemgår vi hans vigtigste pointer og sætter dem i perspektiv til danske virksomheders sikkerhed og beredskab.
1 - Social uro i Europa kan sprede sig på tværs af grænser
November byder på flere begivenheder, der kan føre til demonstrationer og protestaktiviteter i Europa. Det gælder blandt andet faglige protester i Frankrig, klimaaktivisme i forbindelse med COP31 i Tyrkiet fra den 9. til 20. november samt planlagte antikrigsdemonstrationer og andre protestinitiativer.
Selvom bevægelserne har forskellige politiske mål og dagsordener, kan de påvirke hinanden via sociale medier. Mike Evans fremhæver to former for spredning: Protester kan bevæge sig fra ét land til et andet, og aktivistgrupper kan lade sig inspirere af hinandens metoder.
Det betyder ikke, at demonstrationerne bliver voldelige eller ulovlige. Langt de fleste vil være fredelige. Men øget mobilisering kan også skabe muligheder for aktører, der ønsker at udnytte uroligheder til kriminalitet eller andre former for forstyrrelser.
For danske virksomheder med aktiviteter i flere europæiske lande er det derfor ikke altid tilstrækkeligt at vurdere enkeltstående begivenheder isoleret.
Det er også relevant at undersøge, om virksomhedens branche, lokationer eller leverandørkæder bliver mål for flere protestbevægelser samtidig.
2 - Det amerikanske midtvejsvalg viser, hvordan risici kan fortsætte efter en begivenhed
Midtvejsvalget i USA illustrerer en vigtig pointe i moderne sikkerhedsarbejde: Risikoen forsvinder ikke nødvendigvis, når en begivenhed er afsluttet.
Selvom selve valghandlingen nu er overstået, kan politiske spændinger, misinformation, uenighed om resultater og opfordringer til demonstrationer fortsat påvirke sikkerhedssituationen.
Det perspektiv er relevant langt ud over amerikansk politik.
For virksomheder handler det derfor om at vurdere hele risikoperioden omkring større begivenheder frem for udelukkende at fokusere på selve dagen. Det gælder også internationale topmøder, større arrangementer og andre situationer, hvor politiske eller samfundsmæssige spændinger kan udvikle sig over tid.
Sikkerhedsforanstaltninger bør derfor ikke automatisk afvikles, når en begivenhed slutter. Beslutningen bør baseres på den aktuelle risikovurdering og klare kriterier for, hvornår sikkerhedsniveauet kan sænkes.
3 - Aktivisme mod kunstig intelligens skaber nye sikkerhedsudfordringer
Kunstig intelligens forbindes ofte med digitale sikkerhedstrusler som cyberangreb, manipulation og datamisbrug. Men udviklingen skaber også nye udfordringer for den fysiske sikkerhed.
Den voksende AI-industri kræver omfattende infrastruktur i form af datacentre, energiforsyning, vand, netværksforbindelser og store byggeprojekter.
Samtidig vokser modstanden mod dele af udbygningen. Aktivistgrupper og lokale interesseorganisationer kritiserer blandt andet datacentres miljøpåvirkning, ressourceforbrug og konsekvenser for lokalsamfund.
Den 6. og 7. november er der annonceret fælles europæiske aktionsdage under kampagnen Stop Dirty Data Centres. Kampagnen arbejder for en midlertidig pause i udbygningen af store datacentre, indtil de miljømæssige og sociale konsekvenser er blevet undersøgt nærmere.
Aktiviteterne omfatter også Danmark, hvor der er annonceret en demonstration ved et datacenterprojekt i Lille Skensved.
Mike Evans peger på, at protestaktiviteter kan variere fra offentlige kampagner og lovlige demonstrationer til blokader, ulovlig indtrængen, hærværk og i alvorlige tilfælde sabotage.
Fredelige demonstrationer er en legitim del af et demokratisk samfund og bør ikke sidestilles med kriminalitet. Men virksomheder med datacentre, teknisk infrastruktur eller større byggeprojekter bør kende deres eksponering og være forberedte på mulige driftsforstyrrelser.
Det kan blandt andet handle om adgangssikring, beskyttelse af kritisk udstyr og beredskabsplaner for blokader eller andre aktioner, der kan påvirke driften.
4 - Virksomheder får en vigtigere rolle i samfundets beredskab
Beredskab er ikke længere kun et anliggende for myndigheder og beredskabstjenester. Flere europæiske lande har øget fokus på, hvordan både borgere og virksomheder kan forberede sig på kriser som cyberangreb, sabotage, forsyningssvigt og geopolitisk konflikt.
Virksomheder driver kritiske funktioner, forvalter leverandørkæder og leverer tjenester, som andre er afhængige af. Derfor hænger deres egen modstandsdygtighed tæt sammen med samfundets samlede beredskab.
Behovet for et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv var også på dagsordenen ved Dansk Industris Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed 2026. Her satte Securitas Danmarks administrerende direktør, Claus Fibiger, fokus på det globale trusselsbillede og de sikkerhedsudfordringer, virksomheder står over for.
Beredskab kræver mere end en kriseplan. Virksomheder skal kende deres kritiske funktioner og afhængigheder og vide, hvilke ændringer i trusselsbilledet der kræver handling. Det skal samtidig være klart, hvem der træffer beslutningerne, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.
Læs mere om risikovurderinger.
5 - Julehandlen bringer velkendte trusler i nye former
Black Friday, julehandlen og nytårsfejringerne skaber hvert år øget aktivitet i butikker, transportnetværk, logistiksystemer og på digitale handelsplatforme.
Det medfører velkendte sikkerhedsudfordringer som tyveri, organiseret kriminalitet, svindel, cyberangreb og risici ved større menneskemængder.
Men selvom truslerne ligner dem fra tidligere år, er metoderne ikke nødvendigvis de samme.
Kriminelle aktører udvikler løbende deres fremgangsmåder, og ny teknologi gør det muligt at gennemføre kendte former for kriminalitet på nye måder. Generativ AI kan for eksempel bruges til at skabe mere overbevisende phishingbeskeder, efterligne personer og virksomheder samt gennemføre avancerede forsøg på social engineering.
Mike Evans understreger derfor, at tidligere års sikkerhedsvurderinger ikke bør genbruges ukritisk.
I stedet bør virksomheder undersøge, hvordan trusselsaktørernes mål, metoder og teknologiske muligheder har ændret sig. Samtidig bør de sikre, at beredskabsprocedurer og beslutningsveje fungerer i ferieperioder, hvor bemandingen ofte er lavere end normalt.
Fra trusselsbillede til handling
November måneds fem udviklinger viser, hvordan internationale begivenheder, teknologiske forandringer og samfundsmæssige spændinger kan påvirke virksomheders sikkerhed.
Protester kan sprede sig på tværs af landegrænser. Nye teknologier kan skabe både muligheder og sårbarheder. Samtidig bliver virksomhedernes evne til at opretholde kritiske funktioner under kriser stadig vigtigere.
Fælles for udviklingerne er behovet for at omsætte information til handling. Det kræver forståelse for, hvor virksomheden er sårbar, hvilke funktioner der er kritiske, og hvornår ændringer i trusselsbilledet bør føre til nye sikkerhedsforanstaltninger.
Det er også udgangspunktet for Securitas Risk Intelligence, som kombinerer løbende overvågning af trusselsbilledet med data og ekspertanalyser. Servicen hjælper virksomheder med at identificere og forstå de risici, der kan påvirke deres aktiviteter, så de kan træffe bedre beslutninger om forebyggelse, sikkerhed og beredskab.
De bedst forberedte virksomheder er ikke nødvendigvis dem, der kan forudsige flest hændelser. Det er dem, der opdager, når risikoen ændrer sig, forstår konsekvenserne og ved, hvordan de skal handle.
