Skip to main content
Ring til os

    Et arbejdsliv i sikringsbranchen: Hvordan opkøb formede Jørns arbejdsliv, privatliv – og Securitas

    Jørn har arbejdet i sikkerhedsbranchen i tre årtier og har fra første række oplevet en række af de opkøb, der har været med til at forme både Securitas – og i høj grad også hans arbejdsliv. I dag arbejder han med intelligent videoovervågning i Securitas, hvor han er ansat som systemingeniør.

    Systemingeniør Jørn, der arbejder i Securitas

    ”Jeg er uddannet isenkræmmer. Da jeg var færdig med uddannelsen, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Så tilmeldte jeg mig Adia vikarbureau, og var ude rigtig, rigtig mange forskellige steder. Der blev jeg blandt andet hyret til firmaet Eltric Tyverisikring i 1988.”

    Jørn blev fastansat hos Eltric Tyverisikring efter et halvt års vikariat. Gennem opkøb endte Jørn hos Cerberus i 1989 og i Siemens’ kontrolcentral i 1991. Her sad han indtil 2012, hvor Siemens’ kontrolcentral blev solgt til Dansikring, som senere samme år skiftede navn til Securitas.

    Kort efter blev Jørn tilbudt at opstarte en ny afdeling, der skulle håndtere Securitas’ løsninger til videoovervågning. Det sagde Jørn ja til, og han har siden da arbejdet med videoovervågning hver dag i 13 år: ”Når en kunde vælger en løsning med videoovervågning, sørger jeg for, at teknikken spiller, før løsningen bliver overdraget til kunden.”

    Men hvad er det, der gør, at man vil arbejde det samme sted i 13 år? Og hvad kan sikkerhedsbranchen, der gør det interessant at tilbringe et helt arbejdsliv dér? For Jørn handler det blandt andet om det tekniske aspekt: ”Der har været en helt vild teknologisk udvikling. Kameraerne er blevet væsentligt mere intelligente. De kan meget mere, end de kunne dengang. Det gør bare, at det er spændende at komme på arbejde hver dag. Det er min hobby, jeg sidder og arbejder med.”

    Men kulturen har også betydning, og Jørn er glad for at være havnet hos Securitas: ”Jeg har nogle rigtig gode kolleger. Vi har en lille fasttømret afdeling. Og så er jeg stolt af at være i Securitas. Jeg synes, at Securitas har nogle sunde og gode værdier. Og vi har altid kunnet gå til nærmeste leder. Har vi haft nogle gode idéer, så blev de også taget hånd om og ført ud i livet. Det synes jeg er fedt.”

    Da Jørn bliver spurgt, om der er noget særligt, han husker tilbage på i løbet af sit arbejdsliv, er svaret klart: ”De forskellige opkøb har jo i den grad formet mit liv. Eltric Tyverisikring opkøbte på et tidspunkt Alarmfirmaet, hvor Gitte arbejdede dengang. I dag er vi gift, og vi har kendt hinanden i 32 år.”

    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.