Skip to main content
Ring til os

    Hvornår er en patruljevagt den rigtige løsning for dig?

    I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en patruljevagt er, hvordan den adskiller sig fra andre vagtløsninger – og hvorfor det i mange tilfælde er det mest fleksible og omkostningseffektive valg for mange virksomheder.

    Hvad laver en patruljevagt – og hvordan foregår det i praksis?

    En patruljevagt er en vagt, der foretager sikkerhedsrunderinger hos din virksomhed – enten på faste tidspunkter eller som overraskende razzia-runderinger. Vagten tjekker, at alt er i orden, og reagerer hurtigt, hvis noget virker mistænkeligt, eller en alarm aktiveres.

    I praksis betyder det, at patruljevagten udfører planlagte runderinger uden for virksomhedens åbningstid og kontrollerer både udendørs- og indendørsområder. Det kan inkludere tjek af døre og vinduer, gennemgang af adgangsveje, kontrol af porte, hegn og bygninger – og inspektion af eksempelvis temperaturer, vandstand eller nødudgange. Hvis noget ikke er, som det skal være, reageres der med det samme.


    Mange virksomheder vælger også at kombinere patruljering med andre opgaver, som fx alarmudkald eller tryghedsbesøg hos medarbejdere, der arbejder alene eller om natten. Her sikrer patruljevagten både, at alt er i orden på stedet – og at personalet føler sig trygge og set.

     

    Hvilken værdi skaber patruljevagtsløsninger?

    En patruljevagtsløsning skaber værdi på flere niveauer. Den forebygger hærværk, indbrud og brand ved at sikre synlig tilstedeværelse og regelmæssige tilsyn. Samtidig giver det ro i maven hos virksomhedsejeren, fordi der er øjne på virksomheden døgnet rundt. Og skulle der opstå en hændelse, sikrer patruljevagten sammen med vores kontrolcentral en hurtig og passende reaktion.

    Læs også: Derfor vælger flere virksomheder patruljevagt – og hvorfor det virker

     

    Hvordan adskiller en patruljevagt sig fra andre løsninger?

    Løsning

    Karakteristika

    Typisk brugt hos

    Patruljevagt

    Mobil, fleksibel, reagerer på alarmer, udfører runderinger

    Små og mellemstore virksomheder

    Fast vagt

    Fast tilstedeværelse, dækker ét sted, kan håndtere adgang og gæster

    Byggepladser, store events, højrisikoområder, store kontorbygninger

    Videoovervågning

    Overvåger passivt, giver dokumentation, kræver opsætning, kan være en del af alarm løsning og kombineres med alarmpatrulje

    Kontorer, butikker, lagerhaller 

    Videoovervågning m. respons

    Kameraovervågning, der løbende overvåges af vores kontrolcentral med mulighed for at anråbe ubudne gæster

    Virksomheder med lav bemanding eller beliggenhed i udsatte områder

     

    Kort opsummeret

    En patruljevagt er en fleksibel og omkostningseffektiv sikkerhedsløsning, der skaber synlig tryghed og sikrer hurtig reaktion ved hændelser. Den egner sig både til den daglige drift og til perioder med forhøjet risiko – og kan med fordel kombineres med andre sikkerhedstiltag for at opnå endnu større effekt.

     

    Har du spørgsmål om patruljevagter – eller overvejer du, hvilken løsning der passer bedst til din virksomhed?

    Uanset hvor du er i processen, står vores rådgivere klar til en uforpligtende snak. Vi hjælper dig gerne med at finde den sikkerhedsløsning, der matcher dine behov – og vi er aldrig langt væk. Send os en forespørgsel, så vender vi tilbage til dig. 

    • Ofte stillede spørgsmål

    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.