Skip to main content
Ring til os

    Rekordmange butikstyverier udfordrer detailhandlen

    Butikstyverier er en udfordring, der tilsyneladende fortsætter med at vokse. Men med de rigtige tiltag kan du gøre det markant sværere for tyvene at lykkes. Det giver en mere sikker butik og skaber tryggere rammer for både medarbejdere og kunder.

    Butikstyve stjæler varer, tid og tryghed

    Udviklingen de senere år er ikke til at tage fejl af. Der er sket en markant stigning i antallet af butikstyverier, og tal fra Danmarks Statistik indikerer, at det høje niveau fortsætter i 2025 med 6711 anmeldte tyverier i første kvartal – en stigning på ca. 53 % sammenlignet med første kvartal af 2022.

    Tyverierne kræver mange ressourcer af butikkerne. Det handler ikke kun om at erstatte de stjålne varer. De skal også bruge tid på det administrative arbejde i forbindelse med politianmeldelser. Og så kan butikstyverier både skabe utryghed blandt medarbejdere og mistillid fra butikkens kunder.

    Gør det lidt sværere for tyvene

    Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, for at beskytte din butik mod tyveri. Med den rigtige sikkerhedsløsning kan du:

    1. Gøre det sværere for tyvene at gennemføre tyveriet i første omgang
    2. Lette den efterfølgende opklaring og administration, hvis tyveriet bliver gennemført.

    Med synlig videoovervågning, opkobling til kontrolcentralen samt en patruljevagt er din detailbutik rigtig godt klædt på.

    Patruljevagt

    En patruljevagt er en enkel og effektiv måde at forebygge kriminalitet på. Alt efter aftalen kan patruljevagten besøge butikken på faste eller tilfældige tidspunkter. Den synlige tilstedeværelse gør en forskel, fordi mange butikstyverier er spontane og afhænger af, om tyven føler sig overvåget eller ej. Samtidig giver patruljevagten tryghed til medarbejderne, som ved, at de ikke står alene, hvis der opstår en ubehagelig situation.

    Synlig alarm og videoovervågning

    Kameraer og alarmer er ikke kun til, når noget er sket – de er også et stærkt forebyggende værktøj. Synlig overvågning kan ofte være nok til at få butikstyve på andre tanker. Skulle der alligevel ske et tyveri, sikrer optagelserne dokumentation, som kan hjælpe både politiet og butikken med at håndtere sagen efterfølgende.

    Opkobling til kontrolcentral

    En alarm giver ekstra tryghed, når den er koblet til kontrolcentralen. På kontrolcentralen sidder operatører altid klar til at reagere, hvis alarmen går. Uanset om det er midt på dagen eller midt om natten. Kontrolcentralen vurderer situationen og sender hjælp afsted, hvis det er nødvendigt. Det giver butikken et ekstra lag sikkerhed, fordi ansvaret ikke kun ligger på medarbejderne.

    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.