Skip to main content

3 Heltehistorier – Sådan gør vores vagter en forskel

Hver dag gør vores vagter en forskel ved at passe på andre og sørge for at skabe tryghed i krisesituationer. Du får her tre historier fra vores vagters hverdag.

Udgivet
31 juli 2020 00:00

Vagt yder førstehjælp til to piger på 3 og 5 år

Kun 3 og 5 år gamle var de to små piger, som vores vagt Kim ydede førstehjælp til, efter deres bil var blevet påkørt bag fra. Og før du får ondt i maven ved tanken, så bare rolig – der var ikke sket dem noget alvorligt, heldigvis! Sammen med en sygeplejerske, der tilfældigvis kørte forbi uheldet samtidig, fik Kim sikret de to små piger, tilkaldt politi og ambulance, afsikret området og beroliget moderen, så politi og ambulance kunne ankomme til en kontrolleret situation, hvor de hurtigt kunne gå i gang med deres vigtige arbejde. Vi er stolte af Kim og af alle vores vagter, der skaber tryghed og sikkerhed hver dag. Kim har været patruljevagt i 25 år, og som han selv siger: ”Jamen det er jo bare en del af mit job, ik?”. Ligesom alle vores andre vagter har Kim fået kursus i førstehjælp, som genopfriskes hvert andet år. Der bliver også trænet i brug af hjertestarter og vores vagter kan kontrollere dit sikkerhedsudstyr, så du er sikker på, at det fungerer, som det skal.

Vagt afværger voldsom brand inden for 8 minutter

”Pludselig lyder en hvinende alarm og min næse opfanger lugten af røg. Så jeg sætter straks evakueringen af hele bygningen i gang. Jeg prøver at få lokaliseret, hvor branden kommer fra,” fortæller vores sikkerhedsvagt Mathias. “Udover at være vagt i Securitas, er jeg også deltidsbrandmand, så denne situation er ikke ny for mig. Min kollega får lokaliseret, at røgen kommer fra køkkenet. Hurtigt får jeg fat i brandslukkeren og får brugt halvdelen før, jeg hører brandvæsenets sirener på parkeringspladsen. Jeg får guidet dem i den rigtige retning, og de får slukket alle flammerne”, fortæller Mathias. Takket være Mathias bliver hele overetagen reddet fra at brænde ned. Og sammen med to andre vagter får han evakueret alle personer, så ingen kom til skade. Alt dette foregik på under 8 minutter. Du kan føle dig tryg næste gang du kan lugte røg, for ligesom Mathias uddanner vi nogle af vores vagter på et First Responder-kursus til at håndtere mere omfattende krisesituationer. Her bliver vagterne undervist i lige præcis de sikkerhedsbehov, som den enkelte kunde efterspørger, det kunne fx være traumehåndtering, brandsikring, brug af hjertestarter eller administration af ilt. Så kan vores kunders medarbejdere føle sig mere trygge med en vagt i bygningen.

Vagt redder ældre mand med hjertestarter

I Securitas lægger vi vægt på at skabe tryghed og sikkerhed, og derfor sælger vi ikke bare hjertestartere – vi oplærer alle vores vagter i at bruge dem. Det var Per glad for, da han for et par år siden skulle bruge en hjertestarter for første gang i alle hans 15 år som vagt. Per var mødt ind til sin vagt på en stille hverdagsmorgen. Men det ændrede sig hurtigt, da en mand kom løbende mod Per og spurgte efter en hjertestarter. En ældre herre var faldet om med hjertestop på den nærliggende S-togsstation. Så Per greb hjertestarteren og løb for fuld fart derned, hvor to andre allerede var ved at give manden mund til mund og hjertemassage. Per administrerede stød til manden, men da ambulancepersonalet ankom til stedet, vidste Per ikke, om indsatsen havde været nok til at redde manden. Fire timer senere kommer svaret: Den indsats, som han og de to andre forbipasserende havde ydet, havde bidraget til, at manden stadig var i live! ”Da jeg fik den besked, kunne jeg svæve rundt resten af dagen. Det er den fedeste følelse at være med til at redde et liv,” siger Per. En Securitas-vagt eller receptionist kan give ekstra sikkerhed for dig og kollegaerne, fordi han/hun hurtigt og professionelt kan betjene jeres hjertestarter. Du kan købe brandudstyr og hjertestarter gennem Securitas, så du og dine vagter altid har det rette udstyr ved hånden, hvis en krisesituation skule opstå.

Kontakt vores salgsafdeling

Tak for din interesse i at arbejde hos Securitas. Vi leder altid efter kvalificerede kollegaer. Du kan læse mere om ledige stillingere og kontakte vores HR-afdeling direkte via kontaktformular her: https://www.securitas.dk/karriere/

Dine personlige data behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Klik her for at læse vores privatlivspolitik. Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.