Skip to main content

Tryghedsvagter på S-togsstationerne

DSB ønsker at tage et aktivt medansvar for samfundsmæssige udfordringer. Da regeringen som en del af tryghedspakken ”Et tryggere Danmark” åbnede for, at DSB kunne indsætte tryghedsvagter på S-togsnettet, blev en løsning hurtigt sammensat og leveret.

Udgivet
05 oktober 2022 11:09

Hvilken løsning leverer Securitas?  

I samarbejde med COOR, som er IFM-leverandør til DSB, har vi i Securitas leveret tryghedsvagterne til DSBs S-tognet. Tryghedsvagterne har først og fremmest en forebyggende funktion, hvor de gennem deres synlige tilstedeværelse skal hjælpe med at gøre de rejsende mere trygge. ”Vores erfaring i Securitas er, at den blotte tilstedeværelse af synlige vagter kan være nok til at forhindre, at utrygge situationer opstår. Vores vagter er trænede i at være nærværende og indgå i dialog med de rejsende for på den måde at sikre, at alle føler sig trygge i området. Det kan være helt små ting som at hilse på eller hjælpe passagerer med at finde vej” udtaler Michael Kaae, områdechef i Securitas. 

Gennem deres vagtuddannelse er tryghedsvagterne også trænede i at forebygge og håndtere utrygge situationer. Det kan blandt andet være at bede større grupperinger af mennesker om at dæmpe sig eller bryde op, før det udvikler sig til uro. Men det kan også bestå i at fjerne forhindringer eller rydde ting op, som de rejsende ellers kunne være kommet til skade på.  

Tryghedsvagterne er til stede både i dags- og nattetimerne på stationerne og i S-togene, så de rejsende kan komme godt og sikkert frem og tilbage.  

 

Hvilken virkning har løsningen haft? 

Tryghedsvagterne får positiv respons fra de rejsende, der glæder sig over at møde dem i deres hverdag. Vores erfaring fra lignende opgaver, hvor vi fx skaber tryghed i boligområder, er, at de positive effekter af synlige tryghedsvagter hurtigt kan mærkes, men at det er den langvarige og kontinuerlige tilstedeværelse, der skaber allerbedst værdi. Vi har bl.a. tidligere oplevet, at vores tryghedsvagter ikke blot har skabt en god og løbende dialog med nogle af de personer, der har bidraget til utrygheden, men endda helt har fået unge videre ud på arbejdsmarkedet gennem vores mentorprogram Go For It 

 

Har du spørgsmål til vores tryghedsvagter? 

Er du nysgerrig på, om vores tryghedsvagter også kan være en løsning på jeres tryghedsbehov? Så kontakt os for en uforpligtende snak på salg@securitas.dk eller +45 7226 8310. 

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.