Skip to main content

Hvad skal du vide, før du vælger en alarm?

Når du skal vælge det bedste alarmsystem til din virksomhed, er der mange overvejelser at gøre og valg at træffe. Derfor har vi her samlet en række spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv og giver dig trin for trin vores svar på, hvordan du køber den alarm, det overvågningskamera og andet sikkerhedsteknik, der passer til din virksomhed.

Udgivet

Trin 1: Kortlæg sikkerhedsrisici og hav din research på plads

Hvad er de største risici for virksomheden?

Find ud af, hvilken type af hændelse der normalt udgør den største trussel for din virksomhed og branche. Dette danner et godt udgangspunkt for den type af sikkerhedsforanstaltninger, du bør prioritere. Har der tidligere været indbrud? Røveri? Eller er risiko for brand din største trussel?

Dit lokalområde samt din adresse giver ofte et fingerpeg om, hvor stor risikoen eksempelvis er for indbrud. Ligger din virksomhed i et ubefolket område eller et sted, hvor mange mennesker færdes? I en industripark eller et butikscenter eller en gågade? Det kan have stor indflydelse på risikoen for indbrud. Et godt sted at starte er ved at stille dig selv nedenstående spørgsmål. Det kan hjælpe dig til at kortlægge dine primære risici og behov.

Har der tidligere været indbrud i virksomheden?

Har din virksomhed tidligere været udsat for indbrud, er det en god indikator for, hvordan dit sikkerhedssetup skal struktureres i fremtiden. Derfor kan du med fordel se på, hvordan tyven er kommet ind, hvor de sårbare områder er og hvilke slags indbrud, du tidligere været udsat for.

Har virksomheden et sikringsniveau?

Der findes ofte krav om sikringsniveau fra dit forsikringsselskab. Det er bundet op på forskellige faktorer så som branche, adresse og værdier hos din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at du gør dig bekendt med kravene fra din forsikring, og om din virksomhed har et særligt sikringsniveau, der stiller krav til din sikkerhedsløsning. Hvis du er i tvivl om dit sikringsniveau, og hvilke krav din forsikring stiller, kan vores eksperter hjælpe dig. 

Hvor mange indgange er der til din virksomheds lokaler?

Indgange er et af de mest sårbare steder i din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at du danner dig overblik over, hvor mange indgange du har, og hvor de er placeret. Både døre og vinduer kan kategoriseres som en indgang, og det er vigtigt, at de alle markeres med alarmklistermærker, som kan afskrække tyve. Herudover er åbningskontakter en god måde at sikre dine døre på.

Arbejder dine medarbejderne alene eller på udsatte steder og tidspunkter?

Hvis dine medarbejdere arbejder alene, sent om natten eller i udsatte områder, kan de få stor tryghed ud af en overfaldsalarm. Denne form for alarm er koblet til vores kontrolcentral og kan f.eks. være aktuel for butikker og restauranter, men også andre virksomheder, hvor medarbejdere har brug for ekstra tryghed. Med en overfaldsalarm er hjælpen altid kun ét tryk væk.

Er der dele af din virksomheds lokationer, der er særligt udsatte for brand?

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor i din virksomhed de største brandfare ligger. Det kan f.eks. være ved køkkener og personalerum, hvor kaffemaskiner ofte er årsager til brand. Derudover er elektrisk værktøj og installationer også en stor brandrisiko. Det er meget afhængigt af din branche og dine lokaler, hvor disse fare primært er, og dermed hvor du skal sætte røgalarmer og brandslukkere op. Har du brug for hjælp til dette, er vores eksperter altid til rådighed.

Er der risiko for vandlækage?

Vand- og fugtskader kan ofte være dyre at udbedre, derfor er det vigtigt, at du har styr på, hvordan din virksomhedsvandinstallationer er sat op. En vanddetektor er en god investering på steder med risiko for lækage.

Har du varmefølsomme produkter i kølere?

Hvis du handler med eller opbevarer varmefølsomme produkter som eksempelvis medicin eller følsomme væsker, er det vigtigt, at du kan holde øje med, om dine køleranlæg virker som de skal. Vores temperaturmålere sørger for, at du kan følge med i, om temperaturen holder sig inden for det ønskede interval, f.eks. i køleskabe. Målerens alarm signalerer, hvis temperaturen afviger fra et acceptabelt interval, du selv kan styre.

 

Trin 2: Afstem sikkerhedsløsningerne efter jeres behov

Hvordan vil du bruge alarmsystemet?

En ting der er vigtig at få på plads er, hvordan din virksomhed lettest administrerer jeres alarmsystem. Mange foretrækker at styre alarmsystemet via en app i telefonen. Andre foretrækker at supplere deres system med et vægmonteret panel og styre alarmen derfra.

Vores alarmsystemer er enkelte at bruge, og du kan selv at ændre og indstille det, så det passer til din virksomhed. I appen kan du nemt og enkelt holde styr på din sikkerhed. 

Har dine medarbejdere behov for personlige alarmkoder?

Hvis du har brug for at flere at dine medarbejdere skal kunne tilgå og administrere alarmsystemet, er det vigtigt for jeres sikkerhed, at alle får en personlig kode. Denne sikkerhedsfaktor overses nogle gange, men ved vores system er det nemt at tildele alarmkoder til personale.

Har du brug for at vide, om alarmen er slået til eller fra?

Hvis dine medarbejdere har ansvar for at aktivere og deaktivere alarmen, er det en god idé at tage stilling til, om du gerne selv vil kunne følge med i om alarmen er til- eller frakoblet på et givent tidspunkt. Vil du gerne have besked fra alarmsystemet, hvis tidsplanen ikke overholdes, eller hvis nogle glemmer at tilkoble alarmen efter endt arbejdsdag? Det kan vores system sende opdateringer om, så du selv kan holde øje med, at alarmen er tændt og slukket på de rigtige tidspunkter.

Har du brug for videoovervågning?

Hvis du har brug for at kunne holde øje med din virksomheds lokaler på alle tider af døgnet, er det en god idé at få installeret overvågningskameraer, som er tilsluttet samme system som jeres alarm.

En videoovervågningsløsning giver dig et ekstra lag af sikkerhed, da optagelserne giver vagter, politi og redningstjenester værdifuld information, hvis du bliver udsat for hærværk, indbrud eller en anden nødsituation. De udgør også ofte bevismateriale ved identificering og kortlægning af hændelsesforløb. Derfor er det en fordel at have taget stilling til, om du ønsker videoovervågning som en del af din sikkerhedsløsning.

 

Trin 3: Lav en plan for, hvis alarmen går

Hvem rykker ud, når alarmen går?

Et alarmsystem skal ikke bare distrahere og stresse tyven, det skal også sikre, at der kommer hjælp, når alarmen går. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvordan du ønsker udrykningen skal foregå. Dette kaldes en forholdsordre, som vi sammen opretter med henblik på, at de rette personer får at vide, at alarmen er gået og en vagt er tilkaldt. Med en sikkerhedsløsning fra SecuritasPro er fri vagtudrykning altid inkluderet i abonnementet. Så er der indbrud i din virksomhed, kan du regne med at vores vagter er på vej, og at de informerer de personer, der bliver en del af forholdsordren.  

Hvor hurtigt kommer hjælpen frem?

Udrykningstiden er et vigtigt punkt at have med i overvejelserne, når du skal vælge en sikkerhedsleverandør. Når alarmen udløses, skal hjælpen hurtigst muligt kunne komme frem. Derfor bør du vælge en leverandør, der har patruljevagter i dit lokalområde eller en landsdækkende leverandør, så er du sikret, hvis alarmen går.

Hvad koster en udrykning?

En god ting at undersøge, inden du vælger leverandør, er prisen på en udrykning. Her kan det se forskelligt ud i branchen, men vælger du en sikkerhedsløsning fra SecuritasPro, så er fri vagtudrykning inkluderet i dit abonnement. Derfor skal du ikke være nervøs for ekstraregninger, og du er sikret kompetente vagter på stedet, hvis alarmen går.

Her har vi givet dig en guide i tre simple trin til, hvilke spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger din sikkerhedsløsning. Vi har gennemgået, hvordan du kan kortlægge dine risikoområder og krav til din løsning, hvordan du behovsafdækker, og ikke mindst hvad der sker, hvis uheldet er ude og alarmen går.

Har du spørgsmål til processen, brug for rådgivning eller hjælp til et eller flere trin, står vores eksperter altid klar. Udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op.  

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.