Skip to main content

Enkel og intelligent sikkerhedsløsning til Stena Recycling

Med vores intelligente overvågningsløsning gav vi Stena Recycling det simple sikkerhedsset-up, som de ønskede sig.

Udgivet
11 april 2019 00:00

Fra mange produkter til ét system

Stena Recycling A/S havde ligesom mange andre virksomheder et væld af forskellige sikkerhedsleverandører, før de kontaktede Securitas. Det gav ekstraudgifter, besværlig fakturering, for mange kontaktpersoner, men værst af alt gav det en snæversynet, produktbåren tilgang til sikkerhed. Derfor havde de tre helt klare ønsker til samarbejdet med Securitas:

  • Sikkerheden skulle samles i ét system, der servicerede det hele
  • De ville kun have én kontaktperson
  • Faktureringen skulle være enkel

Der har været masser af ulemper og bøvl ved at have mange leverandører, så det var et krav fra vores side, at det hele kunne samles i én løsning med én kontaktperson,” udtaler Bent Pedersen, Teknisk Chef, Stena Recycling A/S. Bent fortsætter: ”Parolen er ”keep it simple”. Det skal være simpelt for os at bruge, hvem vi skal henvende os til, og hvordan faktureringen skal foregå.

 

 

Intelligent overvågning = øget sikkerhed

Vores sikkerhedskonsulenter lavede en skræddersyet løsning baseret på vores intelligente videoovervågning. Det er videokameraer, der er forbundet med vores kontrolcentral. Ved hjælp af videoanalyse sender overvågningskameraerne en alarm direkte videre til vores kontrolcentral, hvis de opfanger uønsket aktivitet, så vores vagter kan anråbe de ubudne gæster via højtalere. En effektiv, proaktiv sikkerhedsløsning, hvor reaktionen kommer, før skaden er sket.

 

Hos Stena Recycling havde de i forvejen videokameraer, der blev brugt til at registrere de køretøjer, der kørte ind på deres område. De blev opgraderet og suppleret af endnu flere overvågningskameraer, som alle blev samlet i ét system. Det betød, at alle kameraerne kunne bruges til sikring af området, og samtidig gav det mulighed for, at Stenas sikkerhedsansvarlige selv kunne følge med på kameraerne via en app på telefonen. På grund af den effektive videoovervågning blev runderingsvagten skåret væk, og den samlede løsning blev mere overskuelig for Stena Recycling.

 

 

Enkelt, effektivt og efterprøvet

Den nye sikkerhedsløsning med intelligent overvågning levede op til Stenas ønsker om et enkelt, samlet system. Samtidig har vi gjort fakturering og håndtering enkelt for dem – én kontaktperson hos Securitas og én faktura med fuldt overblik.

Deres nye kameraovervågning blev i første omgang efterprøvet på én filial, hvor Securitas i testfasen simulerede et indbrud. ”Tyven” blev hurtigt stoppet og løsningen godkendt, så nu er den rullet ud til 18 af Stena Recyclings danske filialer.

 

Udviklingsmæssigt har jeg ikke en finger at sætte på det. Securitas har gjort et kæmpe stykke arbejde – alarmmæssigt og overvågningsmæssigt. Vi har fået det præcist, som vi vil have det,” udtaler Bent Pedersen. Han fortsætter: ” Tingene er blevet gjort meget enkle og overskuelige, og det er en kæmpe fordel for os. For vores brugere skal det bare virke – og det gør det.

Om Stena Recycling A/S

Stena Recycling har næsten 200 anlæg i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Polen, hvor affald fra hele samfundet forfines til nye råvarer. Securitas og Stena Recycling har et globalt samarbejde, der bl.a. involverer, at vi leverer.

Kontakt vores salgsafdeling

Tak for din interesse i at arbejde hos Securitas. Vi leder altid efter kvalificerede kollegaer. Du kan læse mere om ledige stillingere og kontakte vores HR-afdeling direkte via kontaktformular her: https://www.securitas.dk/karriere/

Dine personlige data behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Klik her for at læse vores privatlivspolitik. Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.