Skip to main content

Hvordan tænker indbrudstyven? 5 tips til at undgå indbrud

Når vi taler sikkerhedsrådgivning, så tager vi tyvens briller på. Når du er indbrudstyv, så har du typisk to tidspunkter af dagen, hvor du arbejder og forbereder dit næste indbrud. Få indblik i indbrudstyvens tanker om dagen og aftenen.

Udgivet
23 september 2020 00:00

Thomas Bo Rhymer har mere end 22 års erfaring inden for sikkerhedsbranchen. Til daglig rådgiver han private og offentlige virksomheder om generel sikkerhedsrådgivning, datahåndtering og laver skræddersyede risikovurderinger.

 

Tip 1: Spørg altid personen om adgangskort eller ID

Om dagen har tyven mulighed for at få adgang til din virksomhed gennem dine hjælpsomme medarbejdere eller dem i receptionen. Indbrudstyven kan være forklædt som postmand, håndværker eller leverandør og have en stor pakke på armen.
Spørg derfor altid om adgangskort, ID eller personens formål i bygningen. Med et adgangskontrolsystem installeret ved indgangen får du altid et præcist overblik over, hvem der har adgang til din virksomhed.

 

Tip 2: Gå ikke i flok igennem adgangskontrollen

Når I går flere ind gennem adgangskontrollen, men det kun er en, som registrerer sit adgangskort i læseren, så mister du hurtigt overblikket over, hvem der er kommet ind. Denne mulighed, for at smutte med ind, er tyven hurtig til at opfange. Så selvom I går ind tre personer på samme tid, så brug kortlæseren alle tre. Det handler om en kulturændring, som skal indarbejdes i dine medarbejderes vaner og rutiner, når de går igennem adgangskontrollen.

 

Tip 3: Gæster må ikke færdes alene

Som virksomhed får du måske dagligt besøg af håndværkere, kunder, faste konsulenter eller samarbejdspartnere, men hvordan kan du være sikker på, at disse personer kun får adgang til bestemte steder i bygningen?

Gæster skal altid registreres og ledsages af en kontaktperson fra din virksomhed, da ingen gæster må færdes alene i virksomheden. Når den besøgende forlader virksomheden igen, skal din reception vide besked, så det udleverede adgangskort kommer retur og gæsten bliver registeret som ”forladt virksomheden”.
Sørg for det altid er kontaktpersonen, som har ansvaret for gæsten i tilfælde af evakuering.

 

Tip 4: Forebyg indbrud med lyssensor og videoovervågning

Når det er aften/nat, har tyven en stor fordel, da han kan arbejde i mørket uden at blive set. Han vil tjekke mulige flugtveje og tænke i transport til og fra gerningsstedet. Du kan komme ham i forkøbet med en kombination af lyssensorer og videoovervågning på din bygnings udvendige facader. Videokameraerne kan registrere bevægelse og sende direkte besked op til vores kontrolcentral om, at ubudne gæster er trådt ind på dit område. I kombination med lyssensoren, kan det automatiske lys virke afskrækkende på tyven.

 

Tip 5: Hav mekanisk sikring på dine særlige værdier

Det kan være du har en smykkebutik eller en IT-forretning med værdifuldt IT-udstyr, så er det vigtigt at beskytte disse værdier ekstra. Forretninger med sådanne værdier har ofte et højt forsikringskrav, de skal efterleve for at må opbevare værdierne. Vores tip er, at du får et gitter eller anden mekanisk sikring, som gør det sværere fysisk at bryde ind i butikken eller serverrummet.

 

Med disse 5 gode råd på plads, så er du godt forberedt på ubudne gæster. Men hvis uheldet skulle ske, så er det godt at have en solid forholdsordre. Den skal fortælle i detaljer, hvem der gør hvad og hvem der har ansvar for hvad. I Securitas hjælper vi dig med at afdække dine sikkerhedsrisici og lave en forholdsordre, der er til at forstå, når alarmen pludselig går.

Vil du vide mere om risikovurdering og sikkerhedsløsninger, så er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på telefonnummer +45 7226 8310.

Kontakt vores salgsafdeling

Tak for din interesse i at arbejde hos Securitas. Vi leder altid efter kvalificerede kollegaer. Du kan læse mere om ledige stillingere og kontakte vores HR-afdeling direkte via kontaktformular her: https://www.securitas.dk/karriere/

Dine personlige data behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Klik her for at læse vores privatlivspolitik. Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.