Skip to main content
    Ring til os

    To år efter 3G-lukningen: Sikkerhedshuller truer stadig medarbejdere

    Mange overfaldsalarmer kæmper i dag om en svækket dataforbindelse landet over, og det går ud over medarbejdernes sikkerhed.

    Udgivet
    20 juni 2025 12:22

    De fleste nuværende trygheds- og alarmløsninger i både den private og offentlige sektor er i dag designet til at fungere via 2G- og 3G-teknologi.

    Men efter 3G-lukningen har det resultereret i, at mange enheder i dag er overladt til 2G-netværket, som har begrænset båndbredde og ikke kan sende både lokationsdata og oprette taleforbindelse samtidig ved alarmtryk. Ifølge Morten Jørgensen, områdechef for kontrolcentralen i Securitas, kan det fx få alvorlige konsekvenser for medarbejdere, der arbejder alene eller i udsatte situationer.

    ”Det er ofte et spørgsmål om sekunder, der gør forskellen i en nødsituation. Når centrale funktioner i fx en overfaldsalarm ikke fungerer efter hensigten, sætter det medarbejdernes sikkerhed på spil.”

    “Når en medarbejder aktiverer overfaldsalarmen, skal der ikke være tvivl. Man skal kunne stole på, at overfaldsalarmen fungerer, når man har brug for den. I sidste ende handler det om, at medarbejderne faktisk kan bruge de funktioner, alarmerne er designet til at tilbyde," siger Morten Jørgensen.

     

    Netværkslukning sætter sikkerheden under pres

    ”For mange medarbejdergrupper er overfaldsalarmer en vigtig del af arbejdsmiljøet og trivslen. Derfor har mange arbejdsgivere følt sig nødsaget til at udskifte deres enheder, selvom de egentlig fungerede problemfrit inden lukningen af 3G-netværket,” siger Morten Jørgensen.

    Lukningen af 3G-netværket har ifølge leverandøren af Twig-alarmerne ført til, at man hos de største sikkerhedsleverandører i Danmark har udskiftet 30% af de overfaldstryk, der er koblet på 2G og 3G.

    “Mange kommuner har allerede investeret i nye overfaldsalarmer til deres udsatte personale. Men der er fortsat rigtigt mange medarbejdere rundt omkring i landet, der er overladt til en usikker og upålidelig sikkerhedsforanstaltning. Det er et spørgsmål om tid, før det ender galt,” siger Morten Jørgensen. 

    Ingen planer om lukning af 2G

    Selvom der ikke er planer om at udfase 2G-netværket, opfordrer Morten Jørgensen til at planlægge en udskiftning af de ældre overfaldsalarmer.

    ”Jo tidligere man begynder at planlægge overgangen, desto bedre,” forklarer Morten Jørgensen fra Securitas.

    ”De nyeste overfaldsalarmer med 4G-teknologi løser udfordringerne og giver en hurtigere og mere stabil forbindelse. Derudover får medarbejdere igen muligheden for præcis lokationsdeling med fx kontrolcentralen, så hjælpen kan komme hurtigt frem,” tilføjer Morten Jørgensen.

    Sammenlignet med året før, har man hos Securitas oplevet en firedobling af salget af 4G-kompatible overfaldsalarmer i 2024.

    Som en af Danmarks førende sikkerhedsleverandører har Securitas et beredskab, der døgnet rundt understøtter virksomheder og kommuner i at skabe tryghed.

    Du kan læse, hvad Ingeniøren skriver om udfordringen her.

    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.