Skip to main content

5 fordele ved kameraovervågning på sundhedsklinikker

Når man arbejder i sundhedsvæsenet, vil man gerne fokusere fuldt ud på at hjælpe patienterne. Med videoovervågning får du et par ekstra øjne til at holde øje med din klinik, når du selv er optaget. Det sikrer, at der ikke kommer uvedkommende ind. Her er fem grunde til at få videoovervågning på dit privathospital, din klinik eller lægepraksis.

Overvågningskameraer er et praktisk værktøj til at skabe sikkerhed og tryghed for dig og dine medarbejdere. Kameraernes blotte tilstedeværelse afskrækker ofte potentielle indbrudstyve, og de kan også give dig vigtige beviser i forbindelse med kriminalitet. De giver dig mulighed for at fokusere på det, du er bedst til: at tage dig af dine patienter.

Videoovervågning et godt supplement til dit sikkerhedssystem, og kan øge din og dine medarbejderes tryghed. Det er dog meget vigtigt, at kameraerne placeres de rigtige steder og bruges korrekt. For eksempel må kameraerne kun filme de private områder, som offentligheden ikke har adgang til, og det er vigtigt, at du skilter med kameraerne. Du må også have overvågningskameraer ved virksomhedens egne indgange og facader, hvis du ikke gemmer optagelserne.

Kameraovervågning er en effektiv måde at opnå bedre kontrol og øge sikkerheden på din klinik. Herunder lister vi fem grunde.

 

1. Afskrækkelsesteorien

De primære ting, der oftest bliver stjålet fra klinikker og hospitaler, er medicin og lægemidler. Som indbrudstyv vil man gerne kunne operere i stilhed og undgå al form for opmærksomhed, og derfor kan en personaleindgang eller en bagdør være en oplagt vej ind. Ved at placere et overvågningskamera rettet mod indgangen, har du fået dig et sæt vågne øjne, hvilket er præcis dét, som alle tyve ønsker at undgå. Med andre ord kan overvågningskameraer forhindre indbrudsforsøg, før de overhovedet er sat i værk. Det samme gælder for at undgå graffiti og andet hærværk. 

 

2. Sikkerhed for dine ansatte, når de kommer og går

Overvågningskameraer rettet mod personaleindgangen giver ekstra sikkerhed og tryghed for dit personale, når de kommer og går fra arbejde. De behøver ikke bekymre sig om, om en ukendt person dukker op bag dem i det sekund, de åbner døren. Husk på, at det er vigtigt at markere, hvilke områder der videoovervåges ved hjælp af skilte. Det tjener to formål: Du informerer om, at området er kameraovervåget, men det har også en afskrækkende effekt på potentielle indbrudstyve.

 

3. Værdifulde beviser

Hvis der sker noget med din klinik eller dit personale på et område med videoovervågning, har du optaget bevismateriale, som du let kan dele med politiet og dit forsikringsselskab. Jo hurtigere politiet kan gennemføre deres efterforskning ved hjælp af videomaterialet, des hurtigere kan de forhåbentlig finde og anholde gerningsmanden. Videooptagelsen kan give dit forsikringsselskab mulighed for hurtigere at undersøge, hvad der er sket og udbetale en eventuel erstatning. Det betyder, at du kan fokusere på at hjælpe dine patienter, fremfor at bruge tid på papirarbejde og administration hos dit forsikringsselskab.

 

4. Undgå personaletyveri

Inde på klinikken, på privathospitalet eller i lægehuset kan det også være klogt at opsætte overvågningskameraer i områder som medicin- og materialerum. Desværre er medicin et foretrukket mål, og ikke kun for eksterne tyve – truslen kan også eksistere internt. Ved hjælp af kameraer vil du kunne afskrække eventuelle interne tyve og mindske risikoen for tyverier betydeligt.

 

5. Har du travlt med en patient, mens det ringer på døren?

Hvis du arbejder på et lille sted uden adgang til en receptionist eller andet personale, kan det være rart ikke at skulle forlade den patient, du behandler, blot fordi et postbud ringer på døren. Med et hurtigt blik på den app, der er tilknyttet din overvågningsløsning, kan du se, hvem der ringer på, og ved hjælp af adgangskontrol kan du lukke personen ind uden at skulle forlade dit behandlerrum.

 

Få hjælp af en sikker sikkerhedspartner

Securitas hjælper dig med al sikkerhed fra start til slut. Vi har både den ekspertise og det sikkerhedsudstyr, du har brug for. Efterhånden som din virksomhed udvikler sig, hjælper vi dig med at opgradere dine sikkerhedsløsninger ud fra dine behov. På den måde kan du altid føle dig tryg og udelukkende fokusere på din virksomhed og dine patienter.

Vil du vide mere? Lad os kontakte dig

Vores eksperter guider dig til den bedste sikkerhedsløsning for din virksomhed.

Tak!

En af vores servicerådgivere kontakter dig snarest!

Information om hvordan Securitas behandler dine persondata fremgår af Securitas’ privatlivspolitik. Dette website er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privacy Policy og Terms of Service er gældende.