Skip to main content

Hvem pustede lysene ud? Glem ikke sikkerheden til jul

I julen skal der være ro på og tid til at slappe af. Men er du virksomhedsejer, kan dine bekymringer for virksomheden måske påvirke julestemningen. Tag et kig på sikkerheden før du går på juleferie, så du har ro i sindet, inden silden kommer på bordet. Her er vores bedste sikkerhedstips til julen.

Udgivet

Stearinlys og opladningskabler – brandrisici i juleferien 

Levende lys giver en hyggelig stemning i vintermørket, men er også en kilde til øget brandrisiko. Hvis du tillader levende lys på arbejdspladsen, bør du sikre, at I har en tydelig politik på området. Sæt påmindelsesskilte op, så sidste person dobbelttjekker, at ingen stearinlys brænder uden opsyn, og at de pustes ud, når I forlader rummet. 

Det er ikke bare levende lys, der udgør en brandrisiko i julen. Nogle virksomheder lukker ned i en længere periode, når medarbejderne går på juleferie. Her udgør fx tændte kaffemaskiner og glemte opladerkabler en stor brandrisiko. Virksomheder, der arbejder med salg, har ofte fyldt lageret til julehandelen. Omkostningerne bliver med andre ord høje, hvis der opstår en brand.

December er derfor et godt tidspunkt at gennemgå både brandpolitik og udstyr. Fungerer brandalarmen, er evakueringsplanen opdateret, og er brandslukkere og brandtæpper klar til brug? Har alle medarbejdere styr på, hvilke politikker der gælder, og hvem der er ansvarlig for hvad, når det gælder brandsikkerhed? Afsæt lidt tid til at gennemse brandsikkerheden – både så du være tryg og for at undgå en brand i ferien. Læs mere om brandsikkerhed til din virksomhed her.

 

Juletid eller indbrudstid? Husk at sikre virksomheden i ferien

Nedlukning i julen indebærer også øget risiko for indbrud. Butikker og lagre, som er fyldt med værdifulde varer, bliver også mere attraktive for indbrudstyvene i julen.

Hvis du ikke har en tyverialarm, er det på høje tid at anskaffe en. Og har du allerede en alarm, bør du kontrollere, at den fungerer og opfylder forsikringskravene. Måske er det nu, du skal anskaffe kameraovervågning, der giver styr på lokalerne hjemmefra. Med Securitas' app får du desuden notifikationer på telefonen, hvis alarmen bliver aktiveret.

 

Julestress kan medføre sløseri – arbejd sikkert under pres

For butikker eller lagre betyder juletiden det diametralt modsatte af fred og ro – det er en meget hektisk tid. Uanset om I har mange kunder i butikken eller varer, som skal leveres på kort tid, skal I sørge for, at det ikke medfører sløseri med sikkerheden. 

 

Nyt og ekstra personale 

Det er almindeligt at hente ekstra personale eller vikarer ind i juletiden. Men husk, at dine nye medarbejdere måske ikke har lige så godt styr på sikkerheden som dit faste personale. Alle nyansatte bør lære politikkerne at kende for at forebygge ulykker og vide, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. På den måde sikrer du, at både du og dine medarbejdere kan føle jer trygge. 

 

Ekstra sikkerhedsinfo til alt personale  

Gennemfør en ekstra sikkerhedsgennemgang med såvel nyt som fast personale og gennemgå hvilke politikker, der gælder. Også erfarne medarbejdere kan have brug for en påmindelse i stressede perioder, da det ofte er dér, ulykker opstår. 

 

På et lager bliver disse spørgsmål ekstra vigtige, fordi der er mange risici i disse miljøer. Varer skal altid opbevares korrekt for at undgå brandrisici, og trucks skal køres og opbevares sikkert – uanset hvor meget der er at lave. Læs mere om, hvordan du øger sikkerheden på lageret her.

 

Vær opmærksom på butikstyveri i julehandlen 

Julehandlen er årets højdepunkt i butikken – med mange kunder og øget salg. Men risikoen for butikstyveri stiger også, og dine ansatte har sværere ved at opdage tyverierne. Heldigvis er der mange måder at sikre butikken på og mindske svindet.

Hvis du har butik i et indkøbscenter eller et cityområde, kan du have både uniformerede og civilklædte vagter, som patruljerer butikken regelmæssigt. Vagterne kan også hjælpe med alt fra leverancekontroller til sikkerhedskurser. Med en tryghedsalarm kan du desuden hurtigt tilkalde vagter, som befinder sig i nærheden. Du kan også mindske risikoen for tyveri ved hjælp af alarmstandere ved udgangen, som advarer, hvis nogen forsøger at tage varer med ud, som de ikke har betalt for.

 

Tjek cybersikkerheden – truslen stiger i julen

Uanset hvilken type virksomhed du har, bliver cybersikkerhed stadig vigtigere. Julen indebærer desuden en øget risiko. Det kan fx skyldes, at nyt eller ekstra personale ikke har styr på, hvilke retningslinjer der gælder, eller fordi kontoret står tomt i en længere periode. Samtidig kan der været meget af afslutte inden juleferien, og cybersikkerheden bliver nemt nedprioriteret. 

Tjek systemerne og dine ansattes sikkerhedskompetencer inden jul. Enkle tiltag som at instruere medarbejderne i, hvad de skal tænke over, når det gælder adgangskoder og mailhåndtering, gør en forskel. Lav ingen større systemopdateringer før jul – det kan åbne op for unødvendige risici. 

 

Få hjælp fra en sikkerhedspartner med erfaring 

Føles det stressende at skulle nå at tjekke sikkerhedspolitikkerne inden jul? Bare rolig. Hos Securitas har vi styr på, hvilke sikkerhedsrisici du bør tage hensyn til – så du kan slappe af. Oplys dit telefonnummer, så ringer vi dig op.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.