Butiksvagt

En butiksvagt giver mere tryghed til dine medarbejdere og mindre frit spil for butikstyvene. Og vælger du en butiksvagt fra Securitas får du endnu mere for pengene. Hos os får du nemlig et fast team af vagter, der indgår som en naturlig del af personalet i din butik. Vi forhindrer ikke bare butikstyveri og svind – vi giver også dine ansatte ro til at fokusere på at sælge.

Har du problemer med tyveri eller svind i din butik?

En butiksvagt er en mulig løsning, hvis du har problemer med butikstyverier eller svind. Vores butiksvagter virker præventivt ved at vise tyvene, at der er gjort ekstra ud af sikkerheden i din butik. Skulle en butikstyv alligevel forsøge sig, så hjælper vores butiksvagter med at tilbageholde tyven, indtil politiet kommer frem. Vil du forsøge at fange tyvene på fersk gerning og evt. aflure deres metoder, så er vores butiksdetektiver, der er civilklædte butiksvagter, en mulighed.

Vil du vide mere om vores butiksvagter?

Kontakt os på +45 7027 0727 eller 

salg@securitas.dk

Vagter med ekstra smil og service

Vi ved, at vores butiksvagter indgår som en del af personalet i din butik, og derfor lægger vi også særlig vægt på at udvælge butiksvagter med et stort servicegen. Vores vagter er både gode til og glade for at have kontakt med dine kunder og hjælpe dem undervejs i deres besøg i din butik.

Vagtuniform efter dit ønske

En butiksvagt er en del af din butiks ansigt mod omverdenen. Derfor skal du naturligvis have indflydelse på, hvordan vores vagter skal klædes på. Du kan vælge mellem alt fra den traditionelle vagtuniform til et stilfuldt jakkesæt. På den måde kan du sikre, at vores vagter falder naturligt ind i din butiks samlede univers.

Hvad kan en butiksvagt hjælpe med?

Vores butiksvagter står for både sikkerhed og service og kan derfor hjælpe med rigtigt meget i din butik.

Præventiv effekt på tyveri og svind: En synlig vagt med et velkendt logo kan formindske risikoen for tyveri og svind. Vores vagter bevæger sig rundt i din butik og har særligt øje for problematiske områder som prøverum og ind-/udgange.

Forebygger indbrud og hærværk: Vores centervagter er synlige i hele dit center, lige fra de travle indkøbsarealer til de stille dele af parkeringspladsen. De skaber sikkerhed gennem synlighed og er altid tilgængelige, når der er behov for hjælp.

Åbning/lukning af butik: Vores butiksvagter kan assistere dine ansatte ved åbning og lukning af butikken og på alle andre tidspunkter, hvor dine ansatte evt. føler sig usikre.

God kundeservice: Store smil og informative svar er en del af pakken med en butiksvagt fra Securitas. Vores vagter forsøger altid at hjælpe dine kunder godt videre.

Ro til de ansatte: Når vores vagter er i din butik, kan de sagtens hjælpe med mindre, forefaldende opgaver, som fx at tømme prøverum, så dine ansatte får mere tid til at fokusere på dine kunder.

Andre opgaver: Opbevaring og udlevering af nøgler, optælling af varelager, modtagelse af håndværkere og meget mere kan vores butiksvagter også hjælpe med, når de er hos dig.

Et fast vagthold

Du får et fast hold vagter tilknyttet din butik. Det betyder, at det er de samme smilende ansigter, som du og dine medarbejdere vil møde hver dag. Det er en fordel, fordi vagterne kender både din butik og dine kunder, og derfor kan de hurtigt reagere, hvis noget ikke er, som det skal være.

Én fast kontaktperson

Som butiksejer ved du alt om god kundeservice. Det lægger vi også vægt på hos Securitas, og derfor har du én fast kontaktperson tilknyttet, som altid er klar til at hjælpe dig, når du ringer. Din faste kontaktperson kender både dig, din butik og dine vagter.

Nem rapportering

Du får fuldt overblik og brugbare statistikker gennem vores smarte rapporteringsværktøj, der også kan tilgås direkte fra din smartphone. Vores vagter registrerer alle hændelser i løbet af deres vagt, lige fra udskiftning af sikringer til forsøg på butikstyveri. På den måde kan du altid følge med i, hvad der foregår i din butik.

Har du brug for endnu mere sikkerhed og tryghed?

Ligger din butik i et isoleret område, eller har du et lager, du gerne vil have sikret? Hos Securitas tilbyder vi samlede sikkerhedsløsninger, og vi kan også hjælpe dig med bl.a. videoovervågning, alarmer, natterunderinger fra vores patruljevagter og meget mere. Vi skræddersyer vores løsninger til hver enkelt kunde, og er du interesseret i at høre, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakte os her. Du kan også læse mere om vores andre løsninger.

Kontakt os for mere information
*
*
*
Hvad bruger vi dine personlige data til?
Når du trykker på "send", accepterer du samtidigt, at Securitas håndterer dine personlige data